Minister trækker kollegieforslag

Lyt til artiklen

Politiken lørdag: Den socialdemokratiske by- og boligminister Lotte Bundsgaard har for første gang i sin korte ministerkarriere oplevet et sandt politisk stormvejr. Fra alle sider i folketingssalen er det haglet ned med kritik over den unge ministers skuldre, der nu giver efter. Hendes forslag om, at hver fjerde kollegiebolig skal gå til unge med sociale problemer, trækker hun tilbage. Men kun indtil videre. »Jeg kan høre, at der er en enorm politisk modstand mod den idé. Så i stedet for, at vi nu skal bruge al vores tid på det, synes jeg hellere vi skal snakke om, hvordan vi får flere boliger til de unge. Og lad os så diskutere forslaget igen, når der er blevet bygget tilstrækkeligt med nye ungdomsboliger«. Det vil sige, at du ikke trækker det tilbage?

»Jo, jeg fremsætter ikke lovforslaget efter sommer. Men sagen har gjort, at jeg også vil tage et andet initiativ. Jeg kan høre de studerende sige, at anvisningsretten, som jo allerede eksisterer for ungdomsboliger bygget efter 1978, ikke bliver brugt fornuftigt. Derfor vil jeg indkalde de studerende til et møde, hvor vi kan snakke om de problemer, der er på kollegierne. Herefter skal vi måske ændre lovgivningen og stramme den op, så kommunerne ikke sender voksne 40-årige ud på kollegierne. Det er nemlig ikke meningen med lovgivningen, at de studerendes studiemiljø skal forringes. Ideen er, at vi hver især skal hjælpe dem, der har problemer«.

Føler du, at dit forslag er blevet misforstået?
»Det er jo sådan, at kommunerne allerede har anvisningsret til alle ungdomsboliger bygget efter 1978. Når boligordførerne derfor siger, at det er et helt nyt forslag, passer det ikke. Jeg har set, at der i nogle ungdomsboliger er ved at komme lidt for mange unge med sociale problemer. Kunne vi få dem fordelt til nogle af de ældre ungdomsboliger, ville det være godt«.

Tag over hovedet
Er det ikke blot et udtryk for, at der er få boliger til de studerende. Også når forældre i stort tal udnytter skattefordele til at købe boliger til deres børn?
»Jeg vil ikke udtale mig om de skattetekniske spørgsmål. Det afgørende for mig som boligminister er, at vi får bygget nogle flere ungdomsboliger. Det nytter ikke noget, at studerende kommer ind på en uddannelse uden at have et sted at bo. Det er ikke rimeligt, hverken for den enkelte studerende eller for forældrene, der skal sende poden fra provinsen til København«. Hvad har I så gjort i den sammenhæng? »Siden jeg er kommet til som boligminister, har jeg arbejdet for at få flere penge til det her område. Vi har fået boligpakken igennem, hvor vi fik indført fælles4eren. Det er et bofællesskab, som kommunerne kan bygge, uden at det koster dem en krone. Fælles4eren er optimal af flere årsager. Både fordi det er billigt for kommunen, men også fordi undersøgelser viser, at det er godt for unge at bo sammen med andre, når de lige er flyttet hjemmefra. Dem bygger vi 750 af om året. Samtidig kan kommunerne nu bygge ganske almindelige ungdomsboliger til halv pris«. Hvordan vil du så sikre dig, at de gør det? »Flere universitetsbyer gør det allerede, men specielt i Århus og København skal der bygges flere ungdomsboliger. Og hvis kommunerne med de nye aftaler ikke begynder på det til næste år, mener jeg, at de har et meget stort forklaringsproblem. Nu kan de nemlig ikke længere bruge økonomien som argument. Samtidig er vi ved at udarbejde et certifikat, som kommunerne kan få, hvis de har en ungdomsboliggaranti. De første vil blive udstedt til august«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her