Albertslund er Danmarks dyreste

Politiken lørdag: For 31.281 kroner per hoved holder borgerne i Lejre deres kommune i sving. I Albertslund - geografisk en god cykeltur fra Lejre, men befolkningsmæssigt mange lysår væk - er den gennemsnitlige bruttodriftsudgift per indbygger det dobbelte. Nemlig 62.313 kroner. Den store forskel er blot en af de mange afstande, som er at finde mellem landets 275 kommuner i det sammenlignende værk 'Indenrigsministeriets Nøgletal', som udkom i går. Neongult værk Det neongule to-bindsværk er udarbejdet på grundlag af kommunernes budgetter for 2001, og selv om Lejres borgmester, Evan Jensen (V), er glad for at aflevere landets billigst drevne kommune til sin efterfølger, når han går af til nytår, skynder han sig med en indholdsmæssig forklaring: »Der er jo næppe to kommuner, som er mere forskellige med hensyn til befolkningens sammensætning end netop de to. Vi har næsten ingen sociale problemer, og det er typisk det, som får udgifterne til at stige«, siger han. Plads til børn i Lejre Samtidig lægger den tidligere formand for Kommunernes Landsforening vægt på, at den billige drift i Lejre ikke skyldes ringere service end andre steder. Da slet ikke i forhold til Albertslund. »Vi har faktisk en overkapacitet på børnehaverne, og vi giver da også ældre en fornuftig pleje. Men naturligvis kan tallene bruges politisk, hvis man mener, at vi sparer lidt vel rigeligt. Det tager jeg nu stille og roligt«, siger Evan Jensen. Albertslunds borgmester, Finn Aaberg (S), tager sin kommunes højdespring og Danmarksrekord i bruttodriftsudgifter tilsvarende roligt. »Der er ikke meget hokus-pokus i det, for vi har ganske enkelt landets dyreste befolkningssammensætning: mange børn, enlige forsørgere, førtidspensionister og en stærkt stigende ældrebefolkning. Det koster, og det kan man se på tallene«, siger han. Selv om 'Indenrigsministeriets Nøgletal' kun viser de rå tal og ikke umiddelbart giver den fulde forklaring bagved tallene, mener de to borgmestre faktisk godt, at de kan bruges fornuftigt. »Blot kan de ikke bruges til at slynge i hovedet på hinanden. Men tages nøgletallene med et gran fornuft, kan de bruges til en sund sammenligning mellem kommunerne«, siger Finn Aaberg. Danskundervisning Ud over de overordnede tal bestræber Indenrigsministeriet ifølge kontorchef Paul Schüder sig på fra år til år at forbedre nøgletallene, så de mere diffuse tal brydes op i konkrete informationer, som borgerne bedre kan bruge. Således er 2001-udgaven udvidet med flere tal inden for børnepasningen, så man kan se antallet af institutioner, andelen af pladser i private institutioner og antallet af deltidspladser. Også udlændingeområdet er udvidet med et par ekstra kolonner, som fortæller om omfanget af tosprogede elever, elever til modersmålsundervisning, introduktionsprogrammet, mennesker på introduktionsydelse og antallet af udlændinge, som i den enkelte kommune får danskundervisning. Tal til borgerne »I øjeblikket arbejder vi med at gøre den borgervendte information endnu mere tilgængelig, og det bliver lidt af et kvantespring. Oplysningerne skal helt ned på institutionsniveau i den enkelte kommune, og i princippet skal man kunne gå fra vores nøgletal ud på den enkelte kommunes hjemmeside«, siger han. Den fremskudte borgerinformation, som er et resultat af en aftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen, kører i øjeblikket som pilotprojekt i nogle udvalgte kommuner. Indenrigsministeriet regner med at have en generel vejledning klar til efteråret. Indtil da kan de kommuneopdelte nøgletal findes i opslagsværkerne og i løbet af et par uger også elektronisk - enten på cd-rom eller på ministeriets hjemmeside.