Find drømmestudiet i provinsen

Politiken lørdag: Det er smartere at læse i storbyerne end i provinsen. Det vil sige, at de unge hellere søger fire beslægtede studier på samme universitet end samme studium på fire forskellige universiteter. Derfor er der i dag - hvor 47.772 unge får svar fra Den Koordinerede Tilmelding - stadig tomme pladser på ellers eftertragtede studier. Og især Aalborg Universitet og Syddansk Universitet i Odense, Kolding og Esbjerg melder om ledige pladser. Studier som musik, nordisk (det samme som dansk) og litteraturvidenskab kræver på Københavns Universitet mellem 8,5 og 9,3 i karaktergennemsnit. Men selv om tilsvarende studier kan søges på universiteter i provinsen helt frem til 5. august, viser erfaringen fra studiecheferne, at ikke alle pladser bliver besat. »De unge er ikke så tilbøjelige til at se sig omkring på andre universiteter - selv om det godt kan betale sig. Mange bor allerede i den by, de gerne vil studere i, og så er de ikke begejstrede for at flytte til Aalborg eller Odense«, forklarer områdeleder Lars Christian Petersen fra Aarhus Universitet. Puklen forsvundet De tomme pladser skyldes dels de små ungdomsårgange, og dels også at der de sidste 10 år er skabt 10.000 flere uddannelsespladser. Derfor er adgangskvotienterne faldet, og med årene er puklen af folk, der har søgt mange gange og venter på uddannelsesplads, forsvundet. Nogle studier er dog stadig uberørte af udviklingen - og her er der afviste alle steder i landet. Det gælder for eksempel medicinstudiet og statskundskab. Topscorere, hvad angår karaktergennemsnit, er da også uændrede. Medievidenskab på Aarhus Universitet er i år sværest at komme ind på - det kræver 9,8 - dog skarpt forfulgt af film- og medievidenskab og antropologi på Københavns Universitet, der kræver 9,7. Jordemoderstudiet kræver i år 9,6 i København og 9,4 i Aalborg. Sammen med dyrlæge, som kræver 9,5, ligger det stadig i top. Studiecheferne på landets universiteter ser med bekymring på den skæve fordeling af studerende - både med hensyn til fag og geografisk spredning. Men de mener ikke, at optagelsessystemet skal ændres af den grund. »Der vil altid være propper i systemet. Vi kan ikke tvinge folk til at læse teologi, hvis de vil læse medicin, og vil man ikke studere i provinsen, så vil man nu engang ikke det«, siger områdeleder Lars Christian Petersen fra Aarhus Universitet. Udviklingen går ifølge Jakob Lange, leder af Den Koordinerede Tilmelding, også i retning af at lempe adgangskravene. Det sker ved at oprette flere studiepladser inden for de fag, de studerende søger. »Fra politisk hold har man brændt sig mange gange ved at forsøge at forudsige, hvor mange folkeskolelærere eller læger, der blev brug for. Så i dag går udviklingen den anden vej. Vi lader i højere grad de unge læse af interesse, for det er umuligt at forudsige, hvad arbejdsmarkedet har brug for om 5-10 år«. Flyt til Aalborg Studielederne mener heller ikke, at man bør tvinge de unge til at læse i provinsen. Men de gør klogt i at se sig omkring. »Jeg synes, at de unge skulle gøre forsøget og flytte til provinsen, hvis de der kan komme ind på deres drømmestudium. Det kunne udvide deres horisont, og her hos os i Aalborg er der den fordel, at kommunen har en 'tag over hovedet garanti'. Har du ikke noget at bo i pr. 1. september, giver kommunen dig en midlertidig bolig«, fortæller Preben Sørensen, studiechef på Aalborg Universitet. Forklaringerne på, at de unge ikke flytter, er mange. En del unge bor allerede i København eller Århus og vil ikke flytte til provinsen. Det er nemlig ikke attraktivt. »Mange af dem, der er kommet ind hos os på deres andenprioritet, takker nej. Århus og København er mere sexede end Odense. Og det bider sig selv i halen - for jo flere studerende en by har, desto mere attraktiv er byen for andre studerende«, siger studiechef Per Andersen, fra Syddansk Universitet. Preben Sørensen fra Aalborg Universitet mener også, at de unge vælger at blive i en by, de kender, fordi de er tryghedsnarkomaner. »Der er en udbredt tryghedssøgen blandt de unge i disse år. Vovemodet er ikke stort. De bliver helst tæt på, hvor de kommer fra og hos deres venner. Eventyrlysten rækker ikke ud over sabbatåret. Når det er slut, vil de tilbage til kendte omgivelser«, mener studiechefen. Men faktisk bliver de studerende, der tager over Storebælt, rigtig glade for deres nye studiemiljø. »Det er muligt at søge overflytning til et andet universitet efter en bachelorgrad her på Aalborg Universitet. Men det sker faktisk sjældent. Ni ud af ti tilflyttere bliver her, til de er færdige med at læse. På det tidspunkt har de nemlig allerede fået venner og kæreste i byen«, siger Preben Sørensen.