WWF: Årtiers forurening skyld i alger

WWF Verdensnaturfonden er bekymret for sommerens algeeksplosion i Østersøen. Ifølge fonden er op til en tredjedel af havet i Østersøen ramt af omfattende iltsvind, og det kan føre til fiskedød, advarer programleder i WWF for Østersøen, Henrik Dissing. »Tidligere års markante iltsvind og fiskedød, der udløste Vandmiljøplanen sidst i 1980»erne, er andre udtryk for dette problem«, siger Henrik Dissing. Væksten i mængden af blågrønalger i Østersøen har ifølge Henrik Døssing allerede haft kraftig negativ indflydelse på fiskeriet. Tidligere kunne fiskere, der fiskede nær kysten, hive gode fangster af gedder, hornfisk og sandart hjem, men disse jagende fisk forsvandt med sigtbarheden af vandet. Jagtfiskene forlod det algegrumsede vand og overlod det til skalle og brasen, der spiser, hvad der tilfældigvis måtte sive ind i munden på dem. Torsken har det også svært, fordi mange af dens gydeområder er forurenet af fosfor, der stammer fra overdreven gødskning i landbruget, luftforurening fra transport og landbruget og fra direkte udledning af urenset spildevand fra storbyer som Kaliningrad og Sankt Petersborg. De algeproblemer, Østersøen slås med i dag, er ifølge WWF resultatet af årtiers forurening fra især landbruget af kvælstof og fosfor. Inden for det seneste århundrede er mængden af kvælstof ottedoblet, mens mængden af fosfor er firedoblet. Det tager specielt hårdt på Østersøen, fordi vandudskiftningen i havet sker meget langsomt. Gennemsnitligt tager det vandet 25 år at blive udskiftet. Selv om problemet er blevet opbygget af årtiers forurening, er Henrik Dissing optimistisk. »På kort sigt kan der opnås synlige resultater ved genoprejsning af vådområder, der fungerer som naturens egne rensningsanlæg for næringsstoffer«, siger Henrik Dissing om, hvordan man fremover kan forhindre, at landbrugets overdrevne brug af gødning i at sive ud til Østersøen. Verdensnaturfonden har allerede arbejdet på at forbedre forholdene i Østersøen ved at oprette vådområder i nærheden af Østersø-kysten i nogle år, men på længere sigt må der større initiativer til, mener Henrik Dissing. »På langt sigt er det dog nødvendigt med en grundlæggende ændring i udviklingen af landdistrikter. Vi må sikre, at det gøres profitabelt for landbruget i hele EU at dyrke jorden på et mindre intensivt niveau og ikke mindst sikre, at støttemidler til landbruget omdirigeres, så de i stedet anvendes til gavn for miljøet«, siger Henrik Dissing. Endelig advarer Henrik Dissing imod, at de østeuropæiske landmænd udvikler et intensivt landbrug som i Vesteuropa, da han mener, at det vil få de nuværende algeproblemer til at ligne "det rene vand".