Politiken mandag: En særlig type bakterier, stafylokokker af typen MRSA, har næsten tredoblet deres antal på blot fem år her i landet. Udviklingen bekymrer danske læger, for netop denne type stafylokokker lader sig ikke behandle med almindelig antibiotika - den er resistent. »Det er en stærkt bekymrende udvikling. Ikke så meget på grund af antallet af tilfælde som på grund af det, det er udtryk for. Nemlig at vi står med en type infektion, som vi kun har få midler imod, og som risikerer at sprede sig yderligere«, siger overlæge, dr.med. Bente Gahrn-Hansen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Odense Universitetshospital. Nye tal fra den centrale afdeling for sygehushygiejne på Statens Serum Institut viser, at der fra 1996 til 2000 er sket en stigning i antallet af MRSA- tilfælde fra 34 til 97. Heraf var de 72 tilfælde fordelt på 28 af landets 75 sygehuse, mens 25 tilfælde sås i lægepraksiser uden for sygehusene. I 1996 var dét tal blot 7. »Og det er faktisk det, der bekymrer os mest, for førhen så vi kun disse bakterier i isolerede tilfælde på sygehusene. Det her betyder, at der er en række danskere, der smittes med stafylokokker i udlandet. Da de ofte ikke mærker noget til det, tager de hjem uden at blive undersøgt på sygehus. Først når de får symptomer, opsøger de læge, og så kan de principielt have smittet mange andre inden«, siger Bente Gahrn-Hansen. Isoleres på hospital Stigningen i omfanget af MRSA-stafylokokker skyldes primært, at en række andre lande har langt større problemer med multiresistente bakterier end Danmark. Bakterierne hærger disse lande, og fordi der anvendes antibiotika i stor stil og ofte uden recept og lægehenvisning, mister antibiotikaen efterhånden sin virkning på bakterierne. Sådan er tendensen i for eksempel Grækenland, Spanien og Portugal. »Langt de fleste af de MRSA-tilfælde, vi ser i Danmark, er importeret fra udlandet. Det er danskere, der pådrager sig stafylokokkerne under indlæggelse på et sygehus i et andet land, og som tager dem med hjem. Af samme grund er danske sygehuse i de senere år konsekvent begyndt at isolere alle danskere, der overflyttes fra udenlandske hospitaler, i et par døgn - dog ikke fra de andre skandinaviske lande. Den tid bruger vi til at finde ud af, om de har MRSA-stafylokokker«, siger Bente Gahrn-Hansen. MRSA-stafylokokker er ikke farligere end de almindelige stafylokokker af typen aureus, som kan behandles med antibiotika. Begge typer kan give sår-, lunge- og knogleinfektioner og i værste fald betændelse i hjerteklapperne. Bumser på kroppen Mest almindeligt er en speciel type 'bumser' på kroppen. Mellem 10 og 15 procent af alle danskere er raske bærere af stafylokokker, der er en naturlig del af næsens bakterieflora. Først når de spredes herfra, kan de inficere og give sygdom.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























