Forskere er sporet af sindslidelser

Politiken fredag: Nogle af de gener, som har væsentlig betydning for svære psykiske sygdomme og nogle af hjernens funktioner, vil med overvejende sandsynlighed blive fundet inden for en kortere årrække. Det siger danske forskere, der siden 1991 har undersøgt arvegangene i en række psykiske sygdomme gennem studier af danske, færøske og engelske patienter. »Vi kan nu fremlægge yderligere dokumentation for, at den alvorlige og invaliderende sindslidelse svær maniodepressivitet i nogle tilfælde er knyttet til et bestemt område på kromosom 12«, siger overlæge, dr.med. Henrik Ewald, Psykiatrisk Hospital, Århus, til Politiken og tilføjer: Maniodepressivitet er en arvelig sygdom - men kun delvis. Vi kan altså ikke regne med at finde ét bestemt gen, der koder for sygdommen. Vore undersøgelser har nemlig vist, at andre såkaldte risikogener, der disponerer for sygdommen, blandt andet findes på kromosomerne 4 og 18«. Ensartede færinger Den danske forskergruppes nyeste opdagelser om manio-depressivitet er netop offentliggjort i tidsskriftet Molecular Psychiatry. Gruppens arbejdsmateriale er blodprøver indsamlet fra færinger. Valget af Færøerne er helt bevidst. Det lille øsamfund har netop den befolkningsmæssige og genetiske homogenitet, der gør den til et oplagt studiemål for genforskere - på samme måde som Island er blevet det. Andre forskergrupper har eksempelvis undersøgt maniodepressivitets arvegange blandt en relativt isoleret befolkning fra Costa Rica og blandt medlemmerne af en familie fra The Old Order Amish i Pennsylvania. Old Order Amish i Pennsylvania er et bondesamfund, der socialt og kulturelt har isoleret sig fra omverdenen og lever, som deres slægtninge fra 1600-tallet gjorde det. Håb om ny viden »Vi håber med vores forskning at få ny viden om disse sygdommes biologi. På længere sigt skulle det gerne bidrage til at udvikle ny medicin og nye behandlinger. Får vi for eksempel en ny medicin mod maniodepressivitet, som er en meget udbredt lidelse i hele verden, er det sandsynligt, at medicinen også i et eller andet omfang vil kunne bruges mod depression. I så fald er perspektiverne uhyre store, for her står vi over for en af de dyreste sygdomme i verden«, siger Henrik Ewald. Om et års tid venter forskergruppen fra Institut for Psykiatrisk Grundforskning i Århus, Odense Universitetshospital, Psykiatrisk Afdeling i Torshavn og Kommunehospitalet i København at have overblik over de samlede resultater af undersøgelserne, der startede på Færøerne i 1996. Fokus på risikogener Også autisme, skizofreni og panikangst er blandt de lidelser, der ventes indtegnet med større sikkerhed på kortet over de menneskelige, sygdomsbærende gener. »Ved nogle relativt sjældne sygdomme - for eksempel Huntingtons chorea og cystisk fibrose - er der en oplagt og direkte arvegang. Men sådan er det typisk ikke ved de store folkesygdomme, til hvilke disse sindslidelser henhører. Vi er derfor mere optaget af at snakke om risikogener. Altså visse gener, der i forskellige kombinationer giver nogle mennesker en særlig risiko«, siger Henrik Ewald.