Kort straf bremser behandling

Politiken fredag: En kort straf til en voldtægtsmand gør det sværere for fængselsvæsenet at fastholde gerningsmanden i den behandling, der gerne skulle forhindre nye grove sædelighedsforbrydelser. Siden 1997 har grove sædelighedsforbrydere kunnet søge om at gå i samtaleterapi og medicinsk behandling. Udsigten til et ophold i et åbent fængsel og en mulig prøveløsladelse er den gulerod, der har medvirket til at gøre ordningen til en stor succes med 30 på venteliste og næsten dobbelt så mange tilmeldte som forventet. Men de korte danske fængselsstraffe for voldtægt betyder, at flertallet af fanger simpelthen ikke når at komme ind i et behandlingsforløb, eller at de afslutter deres afsoning, inden den planlagte behandlingsperiode på to år er afsluttet. »Vi vil gerne nedsætte risikoen for, at gerningsmændene gør det igen. Men i en del sager har de så kort tid tilbage i fængsel, at behandling simpelthen ikke kan betale sig. I andre sager er det sværere at fastholde terapien, når de kommer ud af fængslet igen, og guleroden mangler«, siger overlæge Knud Christensen fra Københavns fængsler. En typisk straf for en voldtægt er på 12 måneder i Danmark. I praksis betyder det en afsoningstid på 8 måneder. Herfra går for eksempel en måned i varetægtsfængsel, et par måneder på venteliste i fængslet, en testperiode på tre uger i Anstalten ved Herstedvester og endelig ventetid på en plads i et åbent fængsel. Dermed er der kun garanti for få måneders behandling med det nuværende strafniveau. Den politiske diskussion om længere straffe for voldtægt blussede op igen i kølvandet på en undersøgelse, der i søndags blev præsenteret i Politiken og dagblade i fem andre lande. Den viste, at straffen er væsentlig mildere i Danmark end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Overlæge Heidi Hansen er en af Danmarks førende eksperter, når det gælder behandling af seksuelle krænkere. Hun understreger, at tilbuddet om behandling også gælder efter endt afsoning. Og i visse tilfælde kan det lade sig gøre at fortsætte behandlingen, hvis der er opbygget et solidt tillidsforhold mellem krænker og psykolog eller psykiater. »Men det er ærgerligt, at der er sager, hvor man ikke rigtig kan nå at få sat en meningsfuld behandling i gang«, siger hun. Kriminalforsorgen kalder den frivillige ordning for en succes, fordi det er lykkedes at få halvdelen af de grove sædelighedsforbrydere i behandling. Men forsorgen erkender, at de mest afvigende og ustabile er svære at fastholde i behandling. Det er for tidligt at sige, om ordningen formindsker tilbagefaldet. Hver femte voldtægtsforbryder er tidligere sigtet for sædelighedsforbrydelser. Som regel mere end én gang. På den baggrund opfordrer den erfarne advokat i voldtægtssager Jytte Lindgaard domstolene til i højere grad at knytte vilkår om behandling til domme. »Kun ved gentagne forbrydelser dømmer man til behandling. Hvorfor ikke skride til behandlingsdomme ved den anden voldtægt eller når de er grove«, spørger Jytte Lindgaard. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Den Danske Dommerforening. 1. SEKTION side 2 .