Bakterie bag 16 idrætsfolks død

Politiken lørdag: Det vakte bestyrtelse og gru i hele Sverige, da den ene unge svenske orienteringsløber efter den anden i årene 1979-1992 pludseligt og uden forudgående sygdom døde. Hele orienteringssporten var rystet, og den medicinske verden stod totalt uforstående over for tragedierne. Nu mener en svensk forsker at have fundet årsagen til, at 16 unge, toptrænede eliteidrætsfolk kunne dø så pludseligt af hjertesvigt. Forklaringen hedder Bartonella - en bakterie, der for en stor del findes i blodkarrene, og som man indtil for nylig har vidst meget lidt om. Men selv om den direkte dødsårsag er fundet, er gåden om de unge sportsfolks død ikke løst endnu. Den rummer fortsat mange mysterier, siger en dansk mikrobiolog til Politiken. »Der er stadig mange mystiske elementer i dette her. For eksempel havde alle de døde orienteringsløbere myocardit - en særlig betændelsesreaktion i hjertemuskulaturen, hvilket må siges at være højst usædvanligt. Men det mest mystiske er, at ingen kan vide, hvordan de har pådraget sig bakterien. Bartonella findes nemlig især hos katte, og den overføres sandsynligvis primært gennem kattekrads og muligvis gennem bid af kattelopper - uden at det dog er endeligt bevist, at den kan smitte fra katte til mennesker. Det er utænkeligt, at de alle skulle være smittet via kattelopper«, siger afdelingslæge Kræsten Engbæk, klinisk-mikrobiologisk afdeling, amtssygehuset i Herlev. Skader hjertemuskler Forskeren bag Bartonellafundene er Lars Wesslén fra universitetet i Uppsala, og hans opdagelse præsenteres i tidsskriftet Scandinavian Journal of Infectious Diseases. Wesslén har fundet Bartonella i hjerterne på fire af de fem ofre, han har undersøgt, og han fandt desuden bakterien i lungerne på det femte offer. Bartonella har allerede vist sig at kunne beskadige kattes hjertemuskulatur på samme måde, som hjerterne var beskadiget hos 12 af de 16 ofre. Lars Wesslén, der har skrevet disputats om emnet, har i sine undersøgelser fundet antistoffer mod Bartonella hos 31 procent af svenske orienteringsløbere, mens bakterien blot er fundet hos 7 procent af bloddonorerne. »Ingen kan vide, om Bartonella også kan have skylden for hjerteproblemer i andre dele af befolkningen. Det tror jeg ikke, at nogen har ulejliget sig med at undersøge«, siger Lars Wesslén til tidsskriftet New Scientist. Efterhånden som flere og flere af de unge sportsfolk døde, blev flere og flere teorier afprøvet. Og fordi orienteringsløbere, der træner og konkurrerer i skovmiljøer, kan blive udsat for sygdomsbærere såsom flåter og lopper, havde lægerne tidligt mistanke om, at der måtte være tale om en eller anden form for infektion. »Mistanken var blandt andet rettet mod bakterien Chlamydia pneumoniae, men det kunne ikke bekræftes. Så opdagede man en krydsreaktion mellem denne bakterie og Bartonella, og dermed kom man på sporet af årsagen«, fortæller Kræsten Engbæk. Halvt års pause I 1992 besluttede man at stoppe for alle konkurrencer i orienteringsløb i Sverige i et halvt år, og dermed stoppede også de mystiske dødsfald. Men den egentlige forklaring har man aldrig fundet. Det samme gælder en lige så mystisk 'epidemi', der fandt sted i 1950erne - ligeledes blandt toptrænede svenske orienteringsløbere. »De unge løbere begyndte at få leverbetændelse, som man i begyndelsen troede var almindelig gulsot, men som siden viste sig at være af typen hepatitis B, der er karakteriseret ved kun at smitte via blod. Omkring 2.500 orienteringsløbere blev smittet, og heraf fik hver femte gulsot. Også dengang besluttede man at stoppe for alle orienteringsløb i et halvt år, og også dengang ophørte smittespredningen umiddelbart efter. Men man anede ikke, hvad der havde forårsaget smitten. Der var teorier om, at løberne havde revet sig til blods i skovene og smittet hinanden, mens andre mente, at det måske var sket via fælles håndklæder. Samtidig med konkurrencestoppet gik man ind og forbedrede de hygiejniske forhold omkring træning og konkurrence, og så forsvandt smitten«, siger Kræsten Engbæk. Ingen danske ofre Hvert år påvises 10-20 tilfælde i Danmark af infektion med Bartonella, men der har ikke været dødsfald. Bartonellainfektion kan fremtræde på flere forskellige måder, blandt andet som forstørret lymfeknude, som en øjenlidelse, en hjernebetændelse, knuder i huden hos aids-patienter, en form for knoglehenfald i stil med osteoporose og en infektion i de indre organer. »Til efteråret indleder jeg og en kollega fra Statens Serum Institut en nærmere undersøgelse af Bartonella. Vi ønsker at gå i dybden med udbredelsen og omfanget af denne bakterie samt få klarhed over, hvordan den egentlig smitter mennesker«, siger Kræsten Engbæk. Globalt ses nu hvert år omkring 30.000 infektioner med Bartonella. Bakterien er relativt almindelig i blandt andet USA, Holland, Tyskland og Frankrig, men har hidtil været meget svær at diagnosticere.