Melchior fastholder ja til hårde forhør

For at forhindre terroraktioner har Israel ret til at bruge hårdhændede forhørsmetoder. Det fastholder Centrum-Demokraternes medlem af Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, Arne Melchior, selv om et enstemmigt kor af eksperter og politikere har taget voldsom afstand fra hans holdninger. Kritikerne mener, at Arne Melchior dermed blåstempler Israels ret til at begå tortur, selv om Israel er et af de 122 lande, der har underskrevet FNs torturkonvention fra 1984. Den beskyldning afviser Arne Melchior på det bestemteste: »Jeg tager 100 procent afstand fra tortur. Israel har godkendt den internationale konvention mod tortur, og tortur er forbudt i Israel. Tortur er også forbudt i Danmark, men vi er blevet anklaget for at bruge tortur ved isolationsfængsling. Det anerkender vi ikke i CD som rigtigt. Men jeg siger det til dig med ildskrift: Jeg tager afstand fra tortur. Jeg forsvarer ikke tortur, men jeg forklarer hårdhændede afhøringsmetoder under visse sjældne omstændigheder«. Arne Melchior mener, at hårdhændede forhørsmetoder i visse situationer kan være berettigede. »Jeg skal nævne dig specielt en situation: Det er der, hvor det ikke gælder om at opklare forbrydelser, men om at hindre kommende forbrydelser. Der kan man ikke sige sig fri for - og jeg tror, at alle landes politi og efterretningstjenester i givet fald ville benytte det - at bruge temmelig hårdhændede metoder. Men det kommer igen an på, hvad man forstår ved hårdhændet. Jeg erkender, at grænsefladen er tynd, og det skal gøres sjældent, det skal kun gøres for at hindre større ulykker, og det skal gøres med største forsigtighed og tilbageholdenhed«, siger Arne Melchior. Ingen præcisering Han vil ikke svare konkret på, hvad der er acceptabelt som hårdhændet forhørsmetode. »Det skal jeg ikke kunne sige. Jeg har hørt tale om, at man ryster folk på skuldrene og sådan noget. Det er ikke alle spørgsmål, der har et svar. Der er også nogen, der stiller spørgsmål i Folketingssalen 10 gange om, hvor mange flygtninge den danske regering vil tolerere i Danmark. Det er der aldrig givet svar på. Jeg kan ikke sige dig, hvor grænsen mellem skarp afhøring og tortur går. Men hvis den overskrides til tortur, så er det forkasteligt. Og så er det forbudt i Israel«. Så må jeg spørge: Er det i orden i tilfælde, hvor det drejer sig om at forhindre en alvorlig forbrydelse, at ryste folk voldsomt? »Det kan jeg ikke svare dig på. Jeg har ikke været i situationen. Men jeg er vidende om, at der i Israel er forekommet situationer, hvor man har pågrebet f.eks. selvmordsbombere, inden det lykkedes dem at sprænge sig selv i luften, og andre, der har lavet noget, men har overlevet, og hvor man med hårdhændede metoder har fået ud af dem oplysninger om planlagte aktioner i dagene derefter«. »Og hvis man ved at gå lidt hårdhændet frem over for en eller to personer kan redde liv og lemlestelse af så og så mange civile - børn, gamle, kvinder, alle mulige - så vil jeg nok sige, at så skal man have sig selv meget stærkt i tømme for at kunne sige med garanti, at det vil jeg aldrig anvende. Men jeg kan ikke sige dig, hvor grænsen går, for jeg har ikke været i situationen«. Nej, men du mener så, at i visse tilfælde helliger målet midlet? »Det har jeg ikke sagt. Det er din udtalelse«. Jo, men jeg prøver at finde ud af, hvad det er, du mener. »Jamen jeg synes, jeg udtaler mig ret klart. I Danmark bruger vi en metode, der hedder isolationsfængsling - endda i mange måneder. Det er vi internationalt blevet kritiseret for. Nogle internationale eksperter kalder det for tortur. Her gælder det om at opklare forbrydelser og forhindre, at den arresterede kan påvirke vidner og så videre«. »Jeg mener, at hvis det drejer sig - ikke om at opklare forbrydelser, så vigtigt det kan være - men om at hindre, at forbrydelser, som man kan forhindre, finder sted, så mener jeg, at grænsen er et andet sted, end hvis det er en almindelig lovovertrædelse«. Uenig med Arnold Den radikale gruppeformand Elisabeth Arnold sagde tirsdag, at konventioner skal overholdes til punkt og prikke. Det er Arne Melchior ikke enig i. »Menneskerettighedskonventionen siger, at enhver har ret til arbejde under for ham gunstige forhold. Enhver har ret til en ordentlig løn. Og enhver har ret til ikke at blive forskelsbehandlet i sin løn. Det står utvetydigt og uden reservationer i en konvention, som også Danmark har underskrevet. »Overholder vi den? Nej! Heraf kan du se, at den slags artikler i konventionerne er meget vigtige og nødvendige hensigtserklæringer. Men Danmark overholder hverken den med tortur - og der mener jeg altså isolationsfængslingen - og ej heller den med, at enhver skal have arbejde. Det er der i øvrigt heller ikke andre nationer, der overholder«. Så i virkeligheden er konventionens forbud mod tortur en hensigtserklæring mere end noget, der skal overholdes? »Nej, selvfølgelig skal man da overholde sine hensigter. Men efter det, du nævnte over for mig, giver den lige så lidt, som jeg er i stand til det, en bestemt grænse for, hvad man har lov til. Med hvor mange decibel må man forhøre en fange? Må man have lov til at råbe til ham?« Det er dig, der siger, at du vil acceptere hårdhændet afhøring af fanger. Så må jeg spørge dig: Hvor går din grænse? »Det ved jeg ikke. Jeg har ikke hverken en positivliste eller en negativliste.« Må man dele lussinger ud? »En tredjedel af dette lands forældre deler lussinger ud til deres børn. Er det så tortur?« Jeg spørger dig, hvad der er acceptable metoder i hårdhændede forhør? »Det kan jeg ikke svare på. Da jeg ikke har været i situationen, er det mig ikke muligt at give dig et svar. Det er mig ikke muligt, lige så lidt som regeringen kan svare på, hvor mange flygtninge, Danmark kan acceptere under visse vilkår, som vi ikke kender«. »Her er der tale om en befolkning, som daglig er truet af bomber mod skolebusser, mod restauranter, mod markeder og så videre, og der er der altså noget, der hedder nødret. Jeg tør ikke garantere, at jeg - hvis jeg kom i en sådan situation - så ikke ville benytte en vis nødret. I forsvarsøjemed findes mange ting. Det er klart, at grænserne er noget mere flydende i Israel, en de er i fredelige, herlige Danmark«.