Rygestop tynger sindet

Politiken onsdag: Mennesker med tilbøjelighed til depression har stor risiko for at løbe ind i en ny depressiv periode, hvis de forsøger at holde op med at ryge. Denne sårbarhed er høj i mindst et halvt år efter starten på rygestoppet, viser ny amerikansk forskning. Danske erfaringer med rygeafvænning viser, at mange mennesker oplever en tilstand, der næsten kan betegnes som depression, når de prøver at kvitte tobakken. »Vi får årligt henvist 150 mennesker til individuel rygestoprådgivning fra privatpraktiserende læger og fra Hovedstadens Sygehusfællesskab. I en fjerdedel af disse samtaler fortælles om oplevelser og følelser, som man vil kunne betegne som depressive«, siger lederen af Københavns Kommunes Center for Rygeafvænning, Henning Damkjær, og fortsætter: »Og i 35 procent af de cirka 2.200 rådgivende telefonsamtaler, der fra 1999 til 2000 blev ført på vor STOP-linje, anførte folk, at forhold som ensomhed, kedsomhed og krise ville kunne få dem til at genoptage deres rygning«. En amerikansk undersøgelse, offentliggjort i tidsskriftet The Lancet, peger på en klar forbindelse mellem depression og rygestop. Risiko for depression Undersøgelsen viser, at der hos mennesker med tilbøjelighed til depression er en meget stor risiko for at løbe ind i en ny depression under et rygeafvænningsforløb. Disse mennesker kan simpelt hen ikke undvære cigaretterne. Det samme billede tegner sig i hverdagen på Center for Rygeafvænning. Det fortæller rygestopinstruktør og psykologistuderende Johanne Andersen. Hun er netop nu ved at skrive speciale om depression efter rygestop. Hendes erfaringer stammer både fra gruppeafvænning og fra en lang række samtaler med individuel rådgivning til mennesker, der gerne vil være ikkerygere. »Mange mennesker opfatter deres cigaret som en slags ven. Når de holder op med at ryge, opleves det som et tab af en ven, næsten en sorg, og det kan føles meget stærkt. Mange har slet ikke været klar over, hvor meget deres cigaretter betød for dem, og derfor oplever de en krise, på flere måder nok en slags depression, når de lægger cigaretterne væk«, siger Johanne Andersen. Johanne Andersen mener dog, at tilbagefald til egentlige kliniske depressioner formentlig også må hænge sammen med rent fysiologiske forhold - for eksempel påvirkninger i hjernen - og ikke kun mentale. Støtter sig til smøger Men også depressionspatienter oplever rygning som en stok, de kan støtte sig til. Og når den fjernes, kommer der problemer. »Sådan er det for mange«, siger Johanne Andersen og fortsætter: » Jeg har mødt mennesker, der har været mentalt nede og nærmest deprimerede i de første 14 dage efter hvert eneste forsøg på rygestop. Tristhed er et typisk abstinenssymptom, men i reglen forsvinder det igen efter nogen tid. Men vi ser flere, der henvender sig til centret, netop fordi de oplever denne tristhed, når de forsøger at holde op med at ryge. Folk oplever nogle følelser, der er anderledes end før, og det er noget, de skal lære at tackle«.