I ly af værnemagten

Endnu et kapitel af Danmarks besættelseshistorie graves i disse dage frem. En af de største danske erhvervsvirksomheder Højgaard & Schultz benyttede i stil med en lang række store tyske virksomheder tvangsarbejdere under Anden Verdenskrig. I knap et år har historikeren Joachim Lund fra Handelshøjskolen arbejdet med at kortlægge, hvordan Højgaard & Schultz benyttede primært jødiske tvangsarbejdere i det tysk besatte Polen og Serbien. Vidste koncernledelsen i Højgaard & Schultz, hvad der foregik? »Det ville være helt usandsynligt, hvis ikke selskabets øverste ledelse vidste, hvad der foregik i Polen. De modtog rapporter fra danske ingeniører, som var nede at inspicere de forskellige vej- og digebyggerier. Det kan sagtens tænkes, at de danske ingeniører ikke har brudt sig om, hvad de så og hørte, men der findes jo mange måder at fortrænge virkeligheden på«. Opfattede koncernledelsen firmaets tilstedeværelse som et moralsk dilemma? »Det er svært at forestille sig, at der ikke skulle have været visse moralske overvejelser hos de ansvarlige. Men der var store ting på spil. Direktør Knud Højgaard sad i København og fulgte projekterne i Polen og Serbien. Han vidste godt, at der ikke var tale om fri arbejdskraft. Han erkendte, at under de gældende omstændigheder måtte arbejdskraften organiseres på en anden måde, og at det var tyskerne, der bestemte. Knud Højgaards indstilling var, at man måtte følge spillereglerne, hvis man ville være med der, hvor pengene var«. Blakket moralHvad siger det her om dansk erhvervsliv under krigen: Blakket moral eller almindelig virksomhedslogik? »Ud fra en nutidig målestok kan man naturligvis godt sige, at deres moral har været blakket. Men det siger bare ikke særlig meget om datidens vilkår og betingelser. I dag har vi noget, man kalder et etisk regnskab, hvor moral tænkes sammen med virksomhedsdrift. Under krigen var der en større tendens til at adskille disse størrelser. Knud Højgaard afskyede den tyske besættelse af Danmark, men det forhindrede ham ikke i at lave forretninger med de selv samme mennesker, som han foragtede ud fra sin stærkt nationalistiske overbevisning«. Havde tyskerne gavn af Højgaard & Schultz' arbejde? »Ja, ganske afgjort. Tyskerne havde en voldsom mangel på virksomheder og især entreprenører, der kunne opbygge og udbedre alt det, der skulle ordnes. Lige så snart krigen var brudt ud, fik de i stor stil brug for fremmed arbejdskraft og udenlandske virksomheder«. De danske virksomheder arbejdede i områder, hvor der foregik folkemord: Har de nogen andel heri? »Nej, men de var en lille brik i en proces, der førte til folkemord i kraft af udskillelsen og diskrimineringen af bestemte befolkningsgrupper. F. L. Smidth og Højgaard & Schultz rendte jo ikke rundt og slog folk ihjel, men udnyttelsen af tvangs- og slavearbejdskraft var dog en del af udnyttelsen af de såkaldte mindreværdige mennesker«. Hvorfor har man ikke undersøgt de her forhold noget tidligere? »I dag er der stor opmærksomhed om det etiske. Mange diskussioner handler om menneskerettigheder, og ikke mindst krænkelsen af dem. For virksomhedernes vedkommende er det også et positivt træk, at de nu tør konfrontere deres egn fortid. Jeg tror, at Højgaard & Schultz er glade for at have fået undersøgelsen, fordi vished trods alt er bedre end uvished. Men de er selvfølgelig ikke lykkelige for resultatet, det siger sig selv«.