Danmark vil erobre Nordpolen

Politiken onsdag: Nordpolen kan blive dansk. Dansk Polarcenter er i gang med forberedelserne, så et hold forskere i foråret 2003 kan komme ud på en isflage et par hundrede kilometer nord for det allernordligste Grønland. De skal kortlægge havbunden, og et af resultaterne kan blive, at Nordpolen viser sig at høre geologisk sammen med Grønland. Sker det - kan vi bevise, at polen ligger på samme kontinentalsokkel som Grønland - kan en international kommission beslutte, at polen tilhører det danske rigsfællesskab. I øjeblikket slutter Grønlands territorium ved 200-sømile-grænsen, cirka 370 kilometer ude, og Nordpolen ligger yderligere cirka 330 kilometer væk. Ingen ved, hvor langt den grønlandske sokkel strækker sig, men det er ikke urealistisk, at Grønland og Nordpolen 'står på samme underlag'. Ved Sibirien går soklen hele 1.500 kilometer nordpå fra kysten. Arbejdet på isflagen er så småt ved at blive forberedt, fortæller Hauge Andersson, som er Dansk Polarcenters ekspert i at skaffe flytransport i de svært fremkommelige egne i Nordøstgrønland. »Der bliver søgt om penge på finansloven, så hvis politikerne vil, kan vi komme i gang. Vi skal måle havdybderne nord for Grønland, for selv om vi ved en del om området, er vores viden ikke detaljeret nok. Man kan ikke afvise, at Nordpolen ligger på vores område, men det er bestemt ikke sikkert«, siger Hauge Andersson. Han skønner, at det vil tage tre-fire år at kortlægge havdybet med ekkolod. »Vi skal samle mandskab, materiel, helikoptere og Twin Otter-fly. Og så skal vi finde en egnet, stabil isflage, som kan bære det hele og etablere en base, formentlig i perioden marts-april-maj 2003. Det bliver nok et sted cirka 400 kilometer højere oppe end Station Nord, hvor vi så kan hente forsyninger med Twin-Otterne, som får ski på«, siger Hauge Andersson. Hvis Danmark vil kræve overhøjhed over Nordpolen kræver det også, at vi ratificerer den internationale aftale, der ligger til grund for opdelingen. Ingen lægger skjul på, at det er udsigten til store forekomster af olie, naturgas og andre rigdomme, som er forklaringen på, at mange lande pludselig viser en varm interesse for det kolde Nord.