Politiken fredag: Loven emmer af tjære, tovværk og sure beskøjter. Den har ikke meget at gøre med satellitnavigationen og computerstyringen i nutidens skibsfart. Set i det lys virker reglerne for landets strandfogeder dybt forældet. Og det er baggrunden for, at Justitsministeriet efter en snes års tilløb har besluttet sig: Strandingsloven skal ophæves, og landets strandfogeder fyres. »Vort udgangspunkt er, at det er nogle meget gamle regler. Ifølge strandingsloven skal strandfogederne gå en tur langs stranden i dårligt vejr for at se, om der er skibe i havsnød. Og så har de nogle opgaver med bjergning af strandingsgods«, siger kontorchef Ida Skouvig, Justitsministeriet. Strandfogederne langs den jyske vestkyst protesterer. I et brev til ministeriet understreger de, at de løser mange andre opgaver end dem, der står i loven. De sørger for at aflive fugle, der er blevet indsmurt i olie. De holder øje med, at redningsposter er i orden. De redder personer, der i Vadehavet bliver overrasket af tidevandet. De fjerner døde sæler og marsvin. Og de deltager i beredskabet ved stormflod. Det er altsammen hverv, der ikke er andre til at overtage, skriver formanden for de vestjyske strandfogeder, Wagn Aage Troldborg, i et protestbrev til Justitsministeriet. Strandingsloven er fra 1895, mens nogle af de tilknyttede 'forordninger' har op til 175 år på bagen. Flere af dem har for længst mistet deres betydning. Det gælder blandt andet reglerne om 'Strandings-Commissionairers Sallarium'. Kommissærerne findes ikke længere, men honorarreglerne har overlevet. Tilsvarende mener Justitsministeriet, at man roligt kan ophæve en særlig lov om 'Opfiskning af Ankere, Ankertouge og andet Skibsredskab m.m.'. De særregler er der ikke længere behov for, betoner ministeriet i et notat om ophævelse af strandingsloven. De regler, som fortsat har praktisk betydning, kan erstattes af andre love. Søloven kan bruges for bjergningsaktioner, og hittegodsloven kan anvendes for det strandingsgods, der bliver skyllet op på stranden. »Vi lægger op til, at ordningen med strandfogeder bortfalder. I stedet vil vi se på, om der er et behov på særlige kyststrækninger. Der skal ikke være en generel, automatisk ordning, men en mere individuel. Men i første omgang skal vi have belyst, hvordan ordningen er i dag og have afklaret behovet«, siger Ida Skouvig. Efter loven kan der udpeges strandfogeder ved alle kyster, men ministeriet aner ikke, hvor mange der findes. De udnævnes af de lokale politimestre, og Justitsministeriet har derfor bedt Rigspolitiet om at foretage en kortlægning. Der en næsten 100 strandfogeder langs den jyske vestkyst. Lønnen er 1.800 kroner i kvartalet. Dertil kommer en del af overskuddet, når strandingsgodset sælges på auktion.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























