Færøerne overvejer storhvalfangst

Lyt til artiklen

Færøernes politikere ventes i den nærmeste fremtid på baggrund af en videnskabelig ekspedition at skulle tage stilling til, om Færøerne skal genoptage fangsten på storhvaler. Ekspedition, der skal afklare, hvor store bestandene af især fin- og vågehvaler er i Nordatlanten, er netop afsejlet fra Færøerne. Det er Færøernes landsstyre, der finansierer det videnskabelige arbejde, som koster godt 1,5 mio. kr. og ventes at vare en måned. Hvaltællingen i det færøske hav er samtidig en del af et internationalt projekt, som har til formål at undersøge hvalbestandene i Nordatlanten. Foruden Færøerne er Island og Norge med i projektet, og de tre lande har bundet sig til at undersøge hvert sit havområde med det formål både at stadfæste hvalbestandenes størrelser og undersøge, hvor de holder til. Ekspeditionens resultater ventes også at komme til at blive afgørende for, om Færøerne genoptager fangsten på storhvaler. Færøernes landsstyremand for fiskeri, Jørgin Niclasen, har flere gange påpeget, at færøsk fiskeripolitik sigter mod, at Færøerne på et bæredygtigt niveau udnytter havets ressourcer. Hvis den videnskabelige undersøgelse klarlægger, at hvalbestandene på ingen måde er truet, selv om færingerne dræber nogle storhvaler, vil Færøerne overveje at genoptage storhvalfangsten. Jørgin Niclasen har dog også gjort det klart, at det kun vil blive til eget madforbrug til færingerne, hvis storhvalfangsten genoptages, og samtidig mener han, at det er naturligt, at færingerne starter på storhvalfangsten på samme tidspunkt som islændingene. »I Island har Altinget besluttet, at konsekvenserne af, at fangsten på storhvaler genoptages, skal undersøges, og på Færøerne er det under overvejelse at begynde hvalfangsten igen. Derfor er det naturligt, at vi begynder sammen«, har Færøernes landsstyremand for fiskeri, Jørgin Niclasen, påpeget. Da Islands og Færøernes fiskeriministre sidst mødtes i Tórshavn blev de enige om, at de to lande skal stå sammen om planerne om eventuelt at genoptage fangsten på storhvaler. Parterne indgik også aftale om, at Færøerne og Island skal stå sammen imod bl.a. de mulige konsekvenser - herunder aktioner og andre internationale protester - hvis hvalfangstplanerne bliver en realitet. Færøerne indstillede efter internationalt pres fangsten på storhvaler i 1983. Ender den videnskabelige hvaltællingsekspedition med, at Færøerne beslutter at genoptage fangsten på storhvaler, fordi det ikke udgør nogen fare for hvalbestandene, kommer det samtidig til at ske i modstrid med den danske holdning til spørgsmålet. Daværende udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) har under tidligere besøg på Færøerne gjort det klart, at Danmark som medlem af Den Internationale Hvalkomité, IWC, har været med til at bestemme, at kommerciel hvalfangst er forbudt. Færøerne er på grund af sin plads i rigsfællesskabet repræsenteret i IWC via Danmark, og Færøerne og Danmark har derfor modsatrettede interesser i denne organisation.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her