Solbader og kystfisker

Politiken onsdag: Med jævne mellemrum stikker den sit bløde pelshoved og sine store, mørke øjne op af bølgerne for så at tage et dyk langt ind i den danske medievirkelighed. Først i 1970erne ramte den forsiderne, fordi den var et af de tydelige ofre for krasse sprøjtegifte som ddt. I 1977 var den der igen, den spættede sæl, fordi den var ved at forsvinde ud af den danske zoologi og derfor til fiskernes hovedrysten blev totalfredet. Herefter levede den i relativ ubemærkethed fra mediernes side i nogle år, indtil den i slutningen af 1980erne indtog tv-kanaler og forsider, denne gang over store dele af Europa. Først troede man, de døende dyr ved kysterne var ved at bukke under for forurening, men det viste sig at være en epidemi, og den tog halvdelen af den danske sælbestand. Siden har dyrene formeret sig i ro og fred på vader, banker og danske rev i en grad, så den inden for de seneste år har tiltrukket sig opmærksomhed igen. Den sætter nemlig ikke kun sine tydelige slæbespor i sandet ved de øde danske kyster, men også i bundfiskernes garn: Her kan sælerne både ødelægge ruser og nappe så tilpas store bidder af en torsk, at resten af fisken er lige til at smide ud. I modsætning til skarven, der ofte bliver lagt for had, har det dog været sværere for fiskerne at samle sympati for en sag vendt imod dette, de danske haves store varmblodede pattedyr. Den spættede sæl begynder typisk sit liv lige her efter sankthans, når den fødes ved lavvande en tidlig morgen ved firetiden på en øde sandbanke. Her begynder den omgående at drikke mælk. Inden den fødes, har den i modsætning til gråsælen nået at efterlade ungepelsen i moderkagen, så lige så snart højvandet kommer, kan den svømme. Er der storm bliver den formentlig en 'hyler', en lille efterladt unge, skyllet op på en strand, men ellers vil den i de kommende tre uger tage 900 gram på om dagen. Dermed når den op på godt 35 kilo, inden dens mor midt i juli forlader den. Har den været svag og har taget for lidt på, vil den være for dårligt rustet til at modstå lungeorm og andre parasitter om vinteren. Den svage unge vil derfor formentlig dø i oktober, hvorefter typisk en tysk turist vil finde den og tilkalde et af de danske sælarier - som ifølge Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg derefter har ikke så lidt besvær med at forklare, at ungerne ikke længere tages ind til opfodring, men bliver aflivet, fordi bestandene ikke længere er truet. Den raske unge vil i stedet blande sig med flokken og være kønsmoden i en alder af tre-fire år. Herefter vil den i de kommende 15-20 år leve et liv uden trusler fra andre dyr og med hovederhverv inden for kystfiskeri, også indimellem med lidt ufine metoder og i andres garn. Den store fritidsinteresse er solbadning på en uforstyrret sandrevle.