Ringe viden om implantater

Politiken tirsdag: Defekte kunstige hjerteklapper, nedslidte hofteproteser og farlige brystimplantater. En gang imellem dukker sagerne op enten hos Lægemiddelstyrelsen eller i Patientforsikringen, men ingen har et samlet overblik over skader i forbindelse med de reservedele, den moderne lægevidenskab i dag kan forsyne os med. Tusindvis af danskere går rundt med en eller anden form for reservedel i kroppen. Og som omtalt i Politiken i går vil en arbejdsgruppe under Teknologirådet nu lægge op til en bedre procedure for godkendelse af de produkter, der opereres ind i os. Alle er enige om, at kontrollen i dag er for dårlig. Men spørger man til konsekvenserne, ramler man ind i et stort hul. Enkeltsager Lægemiddelstyrelsen registrerer ganske vist de skader, der anmeldes i forbindelse med dårlige eller svigtende implantater, men de findes kun som enkeltsager i systemet. Der er endnu ikke et register, der kan give et overblik på samme måde, som man i dag kan søge på bivirkninger af de enkelte lægemidler. »Det er et område, der er behov for at få styr på - både hvad angår godkendelsen og registreringen af skader«, siger lægemiddeldirektør Jytte Lyngvig. »Og der er ingen tvivl om, at det er os, der skal gøre det. Men det er et kæmpeområde og dermed også et ressourcespørgsmål«. Ifølge Anette Tølløse, Lægemiddelstyrelsen, er man i gang med opbygning af en database, der med tiden skal kunne give svar på antallet af indberetninger om implantater - også opdelt i enkeltområder som f.eks. hjerteklapper, pacemakere og brystproteser. Men sagen er blevet forsinkelt bl.a. af ønsket om at opbygge en fælles, europæisk registrering, og der vil formentlig gå et par år endnu, før man har et bivirkningsregister for implantater på linie med det, der findes på lægemidler. Som støvsugere Uoverskueligheden bliver ikke mindre af, at begrebet 'medicinsk udstyr' i dag omfatter alt fra testikelproteser til hospitalssenge. »Implantater godkendes i dag ligesom støvsugere. Og registrering af skader hænger historisk sammen med godkendelsesproceduren«, siger lægemiddeldirektør Jytte Lyngvig. Loven om patientforsikring, der dækker skader opstået i det offentlige sygehusvæsen, har en særlig paragraf, der omfatter erstatning i tilfælde af fejl og svigt ved 'teknisk apparatur, redskaber eller andet udstyr'. Den paragraf omfatter også de reservedele, vi får opereret ind - fra søm og skruer til nye hofter og brystimplantater. 500 Boneloc-sager Patientforsikringen har haft en kæmpepukkel af sager på omkring 500 om Boneloc-cementen, der viste sig at være en katastrofe for mange af de patienter, der fik indopereret en ny hofte. Men bortset fra det kommer der i gennemsnit kun omkring ti sager hvert år om svigt i forbindelse med proteser eller andet medicinsk udstyr til kroppen. »Godt halvdelen af dem er ortopædkirurgiske sager - f. eks. hofteproteser, der bliver for hurtigt nedslidt, eller marvsøm (lange søm, der bruges til at fiksere brud med. red.), der knækker«, siger kontorchef Martin Erichsen, Patientforsikringen. Under halvdelen ses Andre eksempler fra de seneste to år: En defekt hjerteklapprotese, der medførte patientens død. Et dræn, der knækkede i forbindelse med en nyreoperation og forårsagede blødninger i mavesækken og en efterfølgende brok. Et utæt venekateter, der medførte udsivning af væske under kemoterapi med det resultat, at patienten mistede væv og muskler i skulderpartiet. Og en defekt brystprotese, som saltvandet sivede ud af, så patienten måtte have en ny protese indopereret. Martin Erichsen mener, at Patientforsikringen ser under halvdelen af de skader, der faktisk sker af denne type i det offentlige hospitalsvæsen. Det skyldes først og fremmest manglende kendskab til loven. Privathospitaler ikke dækket »Og når vi snakker implantater, så har folk måske en større forståelse for, at disse ting kan gå i stykker, og derfor anmelder de det ikke. Men hvis der er fejl i produktet, er det ingen betingelse for at få erstatning, at nogen har sjusket«, siger Martin Erichsen. Patientforsikringen dækker til gengæld ikke de skader, som opstår på privathospitalerne eller hos privatpraktiserende speciallæger. Det gælder således hele det store område med kosmetiske brystoperationer.