Sprog pudses af på hospitalet

Politiken torsdag: Læger, der kommer til Danmark med en uddannelse i bagagen fra et land uden for Norden eller EU, skal ikke længere bestå en formel eksamen i dansk for at få ansættelse på et sygehus. En ny indkøringsordning for tredjelandslæger har afskaffet kravet om en bestået danskprøve 2 og henlægger en del af sprogundervisningen til afdelingerne på sygehuset, hvor hverdagen på afdelingen og omgangen med personale, patienter og pårørende skal bidrage til sprogkundskaberne. Helt uden danskkundskaber går det dog ikke. For det første skal den udenlandske læge selv skaffe sig de nødvendige to prøveansættelser af mindst tre måneders varighed hver på et hospital - og hér vil man nok skele til sproget. For det andet indgår en vurdering af sproget og evnen til at kommunikere i den evaluering, afdelingen skal lave efter prøvetiden. Og det samme gælder, når prøveansættelserne afsluttes med en medicinsk fagprøve. »Vi tror, den nye ordning vil betyde, at læger fra tredjelande hurtigere kan komme ud som danske læger i systemet med en varig autorisation«, siger kontorchef i Sundhedsstyrelsen Karsten Bech. »Vi går ikke på akkord hverken med de faglige krav eller med sprogkravet til lægerne, men det er en anden måde at teste dem på«. Ordningen indebærer dog stadig en forskelsbehandling af de såkaldte tredjelandslæger i forhold til læger fra de nordiske lande og fra EU. En svensk og en tysk læge kan f.eks. med det samme få en varig autorisation og kan dermed i princippet springe direkte ind på en dansk hospitalsafdeling eller købe sig en privat praksis - uden at kunne et ord dansk. Tredjelandslægen får først sin varige autorisation, hvis prøveansættelserne og den afsluttende prøve går godt. Skal fungere i praksis De udenlandske læger skal under prøveansættelsen fungere som læge og får dermed dels en indføring i det danske sygehusvæsen, dels en kompetencegivende ansættelse som led i uddannelsen til speciallæge. Hvis lægen kommer med en færdig speciallæge fra udlandet, giver det samtidig mulighed for at vurdere, om han eller hun fungerer på et dansk specialistniveau. Den nye ordning for tredjelandslæger falder godt i tråd med de bestræbelser, der foregår andre steder i samfundet for at integrere arbejde og sprogundervisning. Flere steder i landet kører der forsøg med, at sprogcentrene laver særlige hold for udlændinge ude på de store arbejdspladser. Filosofien er, at sproget hurtigere læres i forbindelse med arbejde, og at de fremmedsprogede også på den måde kan lære et dansk, der er relevant for deres fag. Modellen kan genbruges Modellen fra lægernes nye ordning kan også forventes overført til andre former for sundhedspersonale, hvis erfaringerne viser sig at være gode. I dag kræver en lang række sundhedsfag en autorisation fra sundhedshedsstyrelsen, og heri indgår kravet om en bestået danskprøve 2. Desuden kan der være krav om supplerende faglig uddannelse, hvis den udenlandske eksamen ikke svarer til den danske. »For eksempel kommer mange udenlandske sygeplejersker med en uddannelse, der ikke er på niveau med vores«, siger Randi Gjerding, Sundhedsstyrelsen.