Politiet aflytter flere telefoner

Politiet aflyttede sidste år flere telefoner end tidligere, og langt oftere blev borgeres hjem ransaget af ordensmagten. Antallet af telefon-aflytninger voksede med godt ti procent. Og når det gælder ransagninger, er stigningen endnu større. Det er en statistik fra rigspolitiet, som fortæller om udviklingen. I 1999 var der 831 telefonaflytninger, men sidste år nåede tallet op på 921. Og samme tendens gør sig gældende for antallet af teleoplysninger - hvor politiet f.eks. får besked om, hvilke telefonnumre en bestemt telefon har ringet til. I forsøget på at skaffe beviser har politiet blandt andet mulighed for at ransage folks hjem, og også på dette område har politiet foretaget langt flere indgreb. I 1999 godkendte dommerne 400 ransagninger hos mistænkte personer, men i fjor var tallet nået helt oppe på 627 ransagninger. Mere aflytning på vej Politiet må benytte sig af telefonaflytning og andre indgreb, når efterforskningen drejer sig om en forbrydelse, som kan give fængsel i op til seks år. Det er f.eks. drab, narkotika og forskellige forbrydelser mod staten. Men efterhånden er området udvidet til forbrydelser, som 'kun' giver fængsel indtil fire år. I de senere år er vejen således banet for aflytninger, når der er mistanke om bl.a. grov vold, grove tyverier, menneskesmugling og børneporno. Særligt i tyveri-sager er det blevet noget af et hit for politiet at bruge aflytning. Tilsyneladende vil politiet fremover kunne øge omfanget af aflytningen endnu mere. Forleden lancerede justitsminister Frank Jensen (S) således en ide om aflytning i sager om rufferi, som også kaldes kvindehandel. For den københavnske advokat Steen Bech er der ikke tvivl om, at der vil komme et pres for endnu mere aflytning: »Generelt bliver der mere og mere kommunikation i samfundet. Og i forhold til næsten alle typer kriminalitet vil man hen ad vejen kunne sige, at aflytning - af Internet og telefoner - efterhånden vil være nødvendigt set med politiets øjne. Dét er perspektivet«, sagde Steen Bech forleden til Ritzau. »Men man kan ikke bruge det perspektiv til at stille sig på bagbenene og sige, at man ikke vil være med til noget som helst. For samfundet er jo inde i den udvikling. Man bør meget grundigt overveje, hvilke forbrydelser der er så grove, at man mener, at der er behov for at give politiet adgang til telefonaflytning, mener advokaten.