Danmark vil åbne for øst-arbejdere

Danmark vil åbne arbejdsmarkedet fra første dag for østeuropæere, når de er kommet med i EU. Samtidig skal Danmark og andre EU-lande midlertidigt kunne lukke deres arbejdsmarkeder, hvis åbningen giver store problemer. Det fik regeringen i dag mandat til fra Folketingets Europaudvalg. Her forelagde udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) og arbejdsminister Ove Hygum (S) et udkast til en erklæring om EUs udvidelse og arbejdere fra østlandene, som EUs udenrigsministre drøfter ved deres møde den 25.-26. juni. Danmark vil søge at samle mindst 13 EU-lande bag den fælles holdning samt lægge pres på Tyskland og Østrig. De to lande forbeholder sig ret til først at åbne deres arbejdsmarkeder for østeuropæiske arbejdere efter syv år. Derimod har Sverige og Holland lovet, at de vil åbne deres arbejdsmarkeder fra første dag. Et samlet Europa Danmark havde gerne set, at det svenske EU-formandskab havde forsøgt at samle flere lande bag en fælles holdning. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) havde en afventende holdning ved EU-topmødet i Göteborg, fordi regeringen ville granske sagen nøje. Det har ført til den danske erklæring, som skal samle 13 lande og lægge pres på Tyskland og Østrig, oplyste Ove Hygum. »Vi ønsker at signalere til befolkningerne i Øst- og Centraleuropa, der for manges vedkommende skal tage stilling til EU-medlemskabet i de kommende år, at vi ikke betragter Europa som opdelt i et A- og B-hold eller en A- og en B-arbejdsstyrke«, sagde han. Derfor har regeringen sonderet holdningen i andre EU-lande og drøftet sagen med arbejdsmarkedets parter, hvor både LO og DA støtter en åbning straks. Danmark har hele tiden afvist overgangsordninger, men arbejdet for en fælles holdning for ikke at forsinke udvidelsen. EU-landene er blevet enige om en overgangsordning på fem år, som kan ophæves efter to år. Samtidig har Tyskland og Østrig betinget sig, at de kan holde østeuropæerne ude i to år ekstra, så overgangsperioden bliver syv år, forklarede Ove Hygum. Regeringen fastholder retten til midlertidigt at lukke arbejdsmarkedet, men regner ikke med, at det bliver nødvendigt. Tyske beregninger anslår, at Danmark højst vil modtage 22.000 arbejdere over ti år, hvis alle EU-lande åbner deres arbejdsmarkeder, når ansøgerlandene kommer med. Dermed vil Danmark modtage 1,04 pct. af alle østeuropæiske arbejder, som ventes at søge arbejde i EU-landene, oplyste arbejdsministeren. Grækere ventede syv år Arbejdere fra Grækenland, Portugal og Spanien måtte vente syv år med at søge job, da de kom med i EU. I 1997 boede 1,8 mio. grækere, portugisere og spaniere i andre EU-lande især Tyskland og Frankrig, mens kun 3000 havde bopæl i Danmark, viser notatet. Regeringen regner med, at flere østeuropæiske arbejdere vil søge job i Danmark, fordi Tyskland venter med at åbne sit arbejdsmarked. Da der også er kort afstand over Østersøen, bør aftalerne med ansøgerlandene rumme en sikkerheds-klausul, konkluderer regeringen. Danmark kan lukke sit arbejdsmarked i "tilfælde af alvorlige ubalancer". Det kan være, hvis østeuropæere utilsigtet bruger sociale sikringsordninger, arbejdsstyrken udvikler sig "uhensigtsmæssigt" med løntrykkere og ved andre utilsigtede virkninger. Det skal overvåges af de regionale arbejdsmarkedsråd og Landsarbejdsrådet, som kan bede arbejdsministeren lukke for ekstra arbejdskraft. Østeuropæiske arbejdere kan f.eks. få tre måneders ophold til at søge arbejde i Danmark ligesom EU-borgere. Så skal Udlændingestyrelsen udstede et EU-opholdsbevis og kunne udvise arbejdere, som ikke har et bevis. Dermed har myndighederne overblik over antallet af østeuropæiske arbejdere og kan midlertidigt stoppe med at udstede beviser, hedder det i notatet, hvor den danske erklæring er optrykt på dansk og engelsk.