Uenighed om behov for Femerbro

Politiken lørdag: Både gods- og passagertog har fået et gigantisk løft med åbningen af Storebæltsforbindelsen for fire år siden. Det erkender stort set alle politikere på Christiansborg. Alligevel er der dyb politisk uenighed om, hvorvidt der i løbet af fem-ti år vil være et så stort pres på at få togene igennem Storebæltstunnelen, at der er brug for en Femerbro som aflastning. Den konservative trafikordfører, Kaj Ikast, mener, at beslutning haster. »Spørgsmålet er, om vi kan nå at bygge en Femer-forbindelse færdig, før det går galt. Det er ikke alene ved Storebæltsbroen, der er problemer. Det er lige så galt med det manglende dobbeltspor i Sønderjylland, mellem Vamdrup og Vojens. Vi kan se med den nye DSB-køreplan, at hver gang vi kommer til Vamdrup, så stopper togene. De kan ikke komme igennem, hvor der kun er ét spor«, siger Kaj Ikast, som understreger, at det ikke er tilstrækkeligt at se isoleret på jernbanerne. Det nytter ikke at udbygge med en dobbeltsporet jernbane i Sønderjylland for på den måde at spare den 22 milliarder kroner dyre Femerforbindelse. Tog i kø Ifølge Kaj Ikast er det ikke kun gods- og passagertogene ved Storebælt og i Sønderjylland, som risikerer at skulle holde i kø i løbet af de næste ti år. »På samme måde vil biltrafikken om to år være brudt sammen på den sønderjyske motorvej. Før den tid er den også brudt sammen mellem Kolding og Vejle samt på Vestfyn. Også her vil en Femerforbindelse være en aflastning«, siger Kaj Ikast. Den radikale trafikordfører, Vibeke Peschardt, er lodret uenig med Kaj Ikast. »Jeg mener slet ikke, at der er brug for en Femer-forbindelse. Måske ikke engang om femten år. Men det kommer dog fuldstændig an på, hvordan hele det europæiske jernbanenet udvikler sig. I USA kan godstog over lange afstande betale sig. I Europa går det derimod så langsomt, at det gør ondt. Det europæiske jernbanenet skal først hænge sammen«, siger Vibeke Peschardt. De radikale foretrækker at satse milliarderne på at udbygge de trængte danske jernbanenet. »For en milliard om året, de næsten femten år kan vi få det danske jernbanenet totalt opgraderet. Min pointe er, at Femer er en meget dyr løsning i forhold til de få penge, som regeringen har sat af til jernbaner«, siger Vibeke Peschardt. Trafikminister Jacob Buksti understregede i går over for både Ritzau og Radioavisen, at der ikke er grund til hastværk, når det gælder en politisk beslutning om at bygge en fast Femerforbindelse. Trafikministeren mener heller ikke, at det er Storebæltsforbindelsen, som i løbet af de næste fem-ti år vil blive en bremse for udviklingen i togtrafikken. »Jeg opfatter det som en forholdsvis teoretisk problemstilling, der her ridses op. Det er sådan, at de væsentligste kapacitetsproblemer på jernbanerne eksisterer på strækningen mellem København og Roskilde. Samt nord for Hamburg og afledt heraf i Sønderjylland mellem Vamdrup og Vojens. Før man har løst dem, vil man ikke være i stand til at køre så mange tog i Danmark, at det problem, man her ridser op, vil forekomme«, siger Jacob Buksti. 2002-2003 Trafikministeren understreger, at den realistiske politiske diskussion af, om vi skal have en Femerforbindelse eller ej, først skal tages omkring årsskiftet 2002-2003. Først på det tidspunkt har man et overblik over, hvorvidt private investorer og entreprenører vil bygge, eje og drive en Femerbro eller tunnel, fastslår ministeren. Venstres trafikordfører Svend Heiselberg fastslog i går over for Ritzau, at der ikke er grund til hastværk. »Hver en sten skal vendes«, inden man beslutter sig for at bygge en forbindelse, siger Sven Heiselberg med henvisning til de problemer, der er med at få økonomien i Øresundsbroen til at løbe rundt. Det lykkedes i går ikke at få kommentarer fra Enhedslistens, Kristeligt Folkepartis og SFs trafikordførere.