Politiken fredag: EUs miljøministre har besluttet at forbyde 1.200 kemikalier, men der gribes ifølge Det Økologiske Råd ikke håndfast nok ind mod stoffer, der kan påvirke menneskets hormonsystem. Ministrene mener, at EU først skal overveje at sætte de kendte hormonforstyrrende stoffer på forbudslisten, når der er fundet måder at teste og definere stofferne på. »Både hormonlignende og allergifremkaldende stoffer bør være omfattet af ordningen med det samme«, siger sekretariatsleder Christian Ege fra Det Økologiske Råd. Modsat mener miljøchef Frank Bill fra Dansk Industri, at miljøministrene har vurderet rigtigt ved at anvende bløde vendinger om de hormonforstyrrende stoffer. »Vi mangler en præcis afgrænsning af, hvad det er for stoffer«, siger Frank Bill, der finder EUs nye kemikaliestrategi ganske fornuftig. Omvendt bevisbyrde I princippet forbyder EU omkring 1.200 stoffer, der enten er kræftfremkaldende, ændrer arveanlæg, skader menneskets frugtbarhed eller står på Stockholm-konventionens liste over svært nedbrydelige såkaldte POP-stoffer. Virksomheder, der ønsker at bruge disse stoffer, skal søge om dispensation ved at dokumentere, at de kan håndtere de farlige kemikalier på betryggende vis for medarbejdere og miljø. På den måde får EU-kommissionen vendt bevisbyrden. Håbet er ifølge kontorchef Lisbet Seedorff fra Miljøstyrelsen, at det bliver så besværligt, at industrien ikke orker at søge dispensation og derfor finder mere miljøvenlige alternativer. Dansk Industri støtter metoden. »Det er en slags tilladelsesmodel, og det har vi det fint med«, siger Frank Bill. Dansk Industri har heller ikke noget imod, at modellen udvides til andre stofgrupper, når procedurerne er på plads. Miljøministrene peger på, at en udvidelse bl.a. bør omfatte flere sværtnedbrydelige og giftige stoffer end de 12 POP-stoffer. Også hormonforstyrrende stoffer kan komme på tale. Flammehæmmere De hormonforstyrrende stoffer er mistænkt for at være skyld i forringet sædkvalitet og testikelkraft hos mænd og brystkræft hos kvinder. Nogle stoffer med hormonel virkning, f.eks. DDT og PCB, har været forbudt i Danmark i årevis, andre som TBT i bundmaling er forbudt for nylig, og en stribe er tilladt at bruge endnu. Det gælder f.eks. visse plastblødgørere (phthlater) og bromerede flammehæmmere i computere, tv-apparater og plastic. Det Økologiske Råd ser gerne disse stoffer sat på EUs sorte liste på linie med eksempelvis nonylphenoler, der indgår i nogle sprøjtegifte.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























