Politiken lørdag: Grænserne skal hurtigst muligt åbnes for polakker, tjekker og ungarere, der ønsker at søge arbejde i Danmark. Det mener såvel LO som Det Radikale Venstre, der dermed sætter Socialdemokratiet under pres i spørgsmålet om overgangsordninger for ansøgerlandene til EU. EU-borgere har normalt ret til at bevæge sig frit over grænserne og søge arbejde i andre EU-lande. Men Tyskland og Østrig, der ligger tættest på de nye lande, har fået en overgangsordning, der betyder, at de kan holde østgrænsen lukket i op til syv år. Arbejde på lige fod Sverige og Holland har derimod besluttet, at borgerne i de nye EU-lande skal have ret til at søge arbejde på lige fod med alle andre EU-borgere, så snart de er blevet medlemmer. LO opfordrer regeringen til at følge trop. »Vi har diskuteret det i vores hovedbestyrelse, og her er det enstemmigt, at vores principielle holdning er ingen overgangsordning. Derfor lyder vores opfordring fra LO til Nyrup: Følg svenskerne og hollænderne«, siger international sekretær Ib Wistisen fra LOs politiske ledelse. Radikale er enige Samme melding kommer fra den radikale regeringspartner: »Vi skal følge Sveriges eksempel og byde østeuropæerne velkommen. Signalet er en slags venskabserklæring. Vi har opmuntret dem til at søge medlemskab, og vi skal nu vise, at vi mener det alvorligt«, siger den radikale EU-ordfører Elisabeth Arnold. Det svenske EU-formandskab lægger yderligere pres på Nyrup: »Vi håber, at andre lande vil følge i vores fodspor. Det ved jeg, at ansøgerlandene vil sætte pris på. Det er rigtigst, at der gælder samme regler for nye som for gamle EU-lande«, siger den svenske udenrigsminister Anna Lindh. Nyrup holder fast Men statsminister Poul Nyrup Rasmussen fastholder, at der er behov for at give sig god tid og tænke sig grundigt om, inden Danmark følger det svenske eksempel. Han afviser, at der er grund til at frygte en massiv indvandring fra Polen. »Men det er også vigtigt at tænke på Danmark. Vi må sørge for, at ingen af os (EU-landene, red.) bliver udsat for et pludseligt pres. Vi må tage højde for samspillet mellem vores og ansøgernes arbejdsmarked«, siger Poul Nyrup Rasmussen, der håber, at en stor gruppe lande vil forpligte sig til at åbne grænserne samtidigt for at mindske presset på hver enkelt. Skepsis JuniBevægelsen og Dansk Folkeparti er skeptiske over for at lade borgerne fra nye EU-lande søge arbejde i Danmark. JuniBevægelsen frygter, at de nye EU-borgere vil koste dyrt: »Vore sociale velfærdsordninger kan blive undergravet. Vi ønsker ikke, at man skal kunne komme dag ét og få folkepension. Det skal løses først«, siger Jens-Peter Bonde. Selv om Danmark åbner for arbejdskraft udefra, vil borgerne dog kun få lov at bosætte sig i Danmark, hvis de har arbejde. Efter ti års ophold har de optjent ret til en kvart folkepension.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























