Politiken onsdag: Begge sider i den ophedede danske EU-debat kritiserer regeringen for at fokusere for meget på omkostningerne ved de danske forbehold i den EU- hvidbog, der ellers skulle bygge bro mellem modstandere og tilhængere efter euro-nejet. Hvidbogen duer slet ikke som udgangspunkt for folkelig debat, lyder skudsmålet. »Regeringen har intet lært af sine fejl. Hovedproblemet i den danske EU-debat er, at det politiske establishment ikke tager den folkelige skepsis alvorlig. Danskerne mente faktisk deres nej til euroen 28. september«, siger SFs formand Holger K. Nielsen. JuniBevægelsen kalder hvidbogen for »bedrøvelig og ubrugelig«. »Hvidbogen afslører, at regeringen ikke har til hensigt at bygge bro, men blot vil fortsætte sin psykologiske krigsførelse mod nej-flertallet i befolkningen«, siger Niels I. Meyer fra JuniBevægelsen. Skadelige forbehold Også fra ja-siden angribes regeringen for at lægge for meget vægt på de danske forbehold. »Venstre er enig med regeringen i, at forbeholdene skader Danmark. Men vi får ikke en fornuftig, fordomsfri og fremadrettet debat om forbeholdene, før vi har taget en mere principiel debat om EUs fremtid, og her svigter regeringen«, siger Venstres formand Anders Fogh Rasmussen: »Euro-afstemningen efterlod den danske Europadebat med et stort blødende sår. Hvis det skal heles, er det nødvendigt at forene tilhængere og modstandere i en sådan principiel debat. Det lægger regeringen slet ikke op til med hvidbogen«. Udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) afviser kritikken. »Både regeringen og Folketinget har en forpligtelse til at forholde sig til, at verden ændrer sig. Jeg kan ikke se, at det er et oplæg til grøftegraveri at sige, at virkeligheden har udviklet sig anderledes, end da vi skrev forbeholdene i 1992«, siger han og tilføjer: »Jeg vil meget gerne bidrage til at bygge bro, men ikke hvis jeg samtidig snakker os væk fra virkeligheden i EU«. Radikale: Valg om forbehold De radikale har foreslået, at danskerne næste gang skal stemme om alle forbehold på en gang og dermed reelt en afstemning om Danmarks EU- medlemsskab. Det vil Lykketoft ikke afvise. »Jeg ved det ikke. Det er ikke et spørgsmål jeg eller regeringen har afgjort vores svar på. Men synspunktet er interessant«, siger han. Seniorforsker Lykke Friis fra Dansk Udenrigspolitisk selskab forudser en alt- på-et-bræt afstemning om dansk EU-medlemsskab efter næste regeringskonference i 2004. Ikke på grund af forbeholdene, men fordi der med den næste traktat vil blive truffet så afgørende beslutninger om unionens fremtid, at et nej vil være det samme som at stå af EU-samarbejdet. »Måske vil nogle beskylde mig for at råbe ulven kommer. Men regeringskonferencen vil medføre en knald-eller-fald situation, og når vi alligevel skal stemme om vores fortsatte medlemsskab, vil det være oplagt også at stemme om de fire forbehold«, siger Lykke Friis. Regeringen vil til efteråret komme med et nyt og visionært udspil om dansk EU-politik, lover Mogens Lykketoft. Udspillet bliver samtidig regeringens første oplæg til EUs regeringskonference i 2004.