Politiken onsdag: Institutionernes åbningstider passer simpelthen ikke med forældrenes behov, mener Projekt Børnepasning. De presser derfor på for at få åbningstiderne udvidet og ser gerne, at flere institutioner tilbyder overnatning. Projektet, der er et interessefællesskab mellem 27 virksomheder og faglige organisationer, offentliggjorde i går rapporten 'Åbningstidsundersøgelse 2001', som kortlægger pasningsmulighederne i Danmark. Ifølge den har kun fire kommuner en døgnåben institution, og under en procent af alle landets institutioner tilbyder pasning på skæve tider. »Det skal ikke være forældrenes personlige problem at få deres barn passet, fordi de har skæve arbejdstider. Vi har masser af virksomheder og job, der kræver, at vi arbejder på alle tider af døgnet, derfor er det også en offentlig opgave«, siger projektleder Lone Stensig Jakobsgaard fra Projekt Børnepasning. 211 kommuner ud af landets i alt 275 har bidraget til undersøgelsen, som også viser, at der stort set ikke har været nogen udvikling i udbudet, siden projektet startede sin kortlægning for fem år siden. »Jeg tror, at den største barriere for kommunerne er økonomien, men det kunne løses ved, at de arbejdede sammen på tværs af kommunegrænserne - men det har vi jo ikke tradition for herhjemme«, siger Lone Stensig Jakobsgaard. Børnerådet: Fin ide Børnerådets formand bakker op om ideen med de døgnåbne institutioner. »Det stresser mange forældre hele tiden at skulle finde overnatningssteder til deres børn. En institution vil på mange måder skabe tryghed for barnet og forældrene. I realiteten er det også meget få gange, det drejer sig om, og ofte har disse børn og forældre mere tid sammen - bare på andre tider end normaltarbejdende«, siger Børnerådets formand, Jytte Juul Jensen. Der findes ikke nyere tal for, hvor mange familier der har skæve arbejdstider. I 1992 anslog Social Forsknings Instituttet, at 16.000 familier havde skiftende skæve arbejdstider. Projekt Børnepasning mener, at tallet i dag ligger langt højere, og begrunder det med butikkernes udvidede åbningstider og det faktum, at vi har flere enlige forsøgere. Kommunernes Landsorganisation (KL) erkender, at flere har skæve arbejdstider, men oplever det ikke som et stort problem for forældrene. Individuelle løsninger »Der skal virkelig være et stort behov i en kommune, før det økonomisk kan begrundes at lave døgnåbne institutioner. KL anbefaler i stedet, at kommunerne finder individuelle løsninger, som oftest bliver i form af dagpleje«, siger formanden for KLs Børne- og Kulturudvalg, Else Købstrup. Hendes erfaring fra Hjørring Kommune er også den, at når det endelig kommer til stykket, så vil forældrene alligevel hellere selv finde private ordninger. Flove forældre Ulla Funder, næstformand i HK Post og Kommunikation har oplevet, at nogle forældre er flove over at sige, at de har behov for pasning om natten. »Nogle er bange for at blive opfattet som dårlige forældre, derfor ender det indimellem med, at børnene er med på arbejde eller må sove mange forskellige steder. Vi har hørt om tilfælde, hvor børn har haft op til 12 forskellige overnatningssteder på en måned«, siger Ulla Funder. Aalborg Kommune var den første, der oprettede døgnåbne børneinstitutioner, og i dag har kommunen to af slagsen. »For vores by har det været den rigtige måde. Behovet var til stede, og vi gør det ud fra ønsket om, at vores børnefamilier kan fungere bedst muligt. Den ene af institutionerne ligger tæt på Aalborg Sygehus, og vi har i dag en tilfredsstillende belægning«, siger Aalborgs borgmester, Henning G. Jensen (S).
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























