Grundloven er støvet og ulæselig

Politiken tirsdag: Brynene mødes som streger i panden, der rynker sig sammen imens hænderne flagrer i luften. Eftertænksom er det første ord, som dukker op på nethinden ved synet af fem elever fra Baunehøj Efterskole. De har brugt snart et år på at blive det, de selv kalder for hele mennesker. Sammenhængen mellem grundloven og det at være et helt menneske er måske ikke umiddelbar klar for enhver, men det er den for Camilla Karlsen, Astrid Bøgh Jensen, Sisse Bertelsen, Jens Hansen og Christian Weber. »Det at kende grundloven ruster os jo til at være demokratiske borgere, men det kan vi kun være, hvis vi forstår, hvor vi kommer fra og, hvad vi er dannet af«, mener Christian. Derfor har han og de andre også fået meget ud af at læse Danmarks Riges Grundlov af 1849 her i foråret, hvor de selv springer ud som voksne efter et år på efterskolen ved Jærgerspris på Sjællands nordspids. Christians synspunkt bliver bakket op af Sisse, som mener, at grundloven er den vigtigste lov overhovedet, men den har én stor fejl. »Jeg synes ikke, at det kan være rigtigt, at man skal vride sin hjerne for at forstå, hvad der står i den«. Ytringsfrihed Enigheden omkring bordet i mødelokalet ved siden af spisesalen er så tyk, at den er til at skære i. Deres studier af grundloven er sket som et led i et projekt skolen er initiativtager til. Næste år står nemlig i lovens tegn, som munder ud i et optog for landets efterskoler efterfulgt af en debat i Landstingssalen den 1. november. »Jeg synes, at grundloven skulle skrives om, så alle har en mulighed for at vide, hvad der står i den. Man skal have ret til at kunne læse den. Det er vigtigt, fordi netop grundloven sikrer den personlige frihed i kapitel 8, paragraf 71, som giver alle mennesker ret til at sige deres mening«, mener Astrid, og tilføjer, at hun ville blive skør, hvis hun ikke kunne få lov at sige sin mening. Og de mener det alvorligt. Eleverne på Baunehøj Efterskole. Selvom skolen har visse regler, der skal overholdes, så har eleverne i demokratiets navn formået at få ændret reglerne for brug af mobiltelefoner, fortæller Jens. »Vi kunne argumentere for, at mobiltelefoner på værelset ikke var til skade for fællesskabet. Næste års hold skal derfor stemme om regler efter seks måneder. Det er vi jo på en måde skyld i«. Men bordet er enige om, at demokrati forpligter den enkelte. Hvis en af kammeraterne alligevel tager en mobiltelefon med uden for værelset, og det blive opdaget, så ryger licensen for alle. »Der er jo ingen, som bliver politisk aktive, hvis de ikke forstår, hvad de kan bruge demokratiet til. Derfor er det vigtig at alle kender grundloven, som er fundamentet for vores demokratiske samfund«, supplerer Camilla. Hun understreger, at en af fordelene ved at gå på efterskole er, at de fleste beslutninger bliver til på demokratisk vis. Skolens forstander Uffe Raahede dukker op med en skål frugt og kaffe under snakken. Stiller godterne på bordet, og spørger om eleverne har fortalt, hvordan de er blevet valgt som interviewpersoner til Politiken. »Næh, hvordan det?«. »Sig mig, tror du det her er enevældig diktatur«, griner han. 20 ud af skolens 78 elever meldte sig. Af de tyve blev fem valgt til interviewet ved afstemning.