Ældre flytter plejehjem

Politiken onsdag: Ensomheden kan let være den eneste, der banker på døren, når ægtefællen og vennerne i lokalområdet er døde. Derfor ønsker mange ældre at tilbringe deres sidste år i nærheden af deres børn. En opgørelse fra Socialministeriet viser, at antallet af mennesker, der flytter kommune for at bo på et plejehjem eller i en ældrebolig tæt ved pårørende er steget fra 956 personer i 1993 til 1.462 personer i 1999. Det vækker ikke overraskelse i Ældre Sagen, der ofte kontaktes af ældre mennesker og deres børn, som vil vide, hvordan man flytter til et plejehjem eller en ældrebolig i en anden kommune. »Vi oplever en stigende interesse for at tage sig af gamle slægtninge, og fra vores fremtidsstudier ved vi, at folk lægger mere vægt på netværket og familien nu, end de gjorde for 10 til 15 år siden«, siger ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler. Vanskeligt at flytte Hun er glad for, at et stigende antal mennesker benytter sig af, at det siden 1992 har været muligt at flytte til andre kommuner, hvis man har pårørende der. »Men vi oplever desværre stadig, at der er mange vanskeligheder forbundet med at flytte kommune. Børnene vil gerne have deres gamle slægtninge til at flytte, inden de bliver alt for dårlige og ikke magter det. Men da visitationen til en plejehjemsplads er kanonskrap, så synes især modtagerkommunen ofte, at de gamle er lidt for 'friske' til, at de vil tage imod dem. De mener, at nogle af deres egne borgere har mere behov for en plads«, siger Margrethe Kähler. Langt de fleste ældre mennesker kommer stadig på plejehjem i den by, de i forvejen bor i. Der findes ikke nogen opgørelse over, hvor mange personer der flytter på plejehjem om året, men et godt skud ligger på mellem 15.000 og 18.000. For der er 37.000 pladser på plejehjem og ældreboliger, og det gennemsnitlige ophold på et plejehjem er to år. Margrethe Kähler mener, at mange flere ville benytte sig af muligheden for at flytte nær deres børn, hvis der ikke var så skrappe krav til hvor elendig ens tilstand skal være. Ifølge hende er mange så svækkede, at de ikke magter en flytning, når de endelig får mulighed for at komme hen til deres familie. »Og det er en skam, for netværket og familien er af stor betydning for livskvaliteten. Hvis gamle mennesker er ensomme og isolerede, så holder de op med at spise ordentligt, og de bliver inde i deres boliger, så de hverken får motion eller kontakt med andre«, siger Margrethe Kähler. Besøg fra pårørende, der bor i nærheden, er også vigtigt, når man skal forebygge demens, som mange plejehjemsbeboere lider af. »Hvis folk lider af begyndende demens, er familien og folk, der har kendt dem meget godt igennem et langt liv, de bedste til at stimulere dem. Fordi de kender deres livshistorie, kan de komme i kontakt med de ældre og udløse deres hukommelse på en anden måde end plejepersonalet. Derfor er det en fordel, at familien bor tæt på, så de ofte kan komme på besøg«, siger Dorte Høeg, der er psykolog og leder af Videnscenter på Ældreområdet. Det er hendes erfaring, at plejehjemmene i løbet af de sidste 10 til 15 år er blevet meget bedre til at involvere beboernes familier, end man tidligere har været.