Sygehuspersonale slidt op

Politiken onsdag: Kronisk trætte, deprimerede, irritable og ofte syge. Sådan ser hverdagen ud for personalet på landets sygehuse generelt, viser de første resultater fra Arbejdsmiljøinstituttets PUMA-undersøgelse. Det er den første store undersøgelse om udbrændthed i Danmark. Heraf fremgår, at personalet på sygehusene har et markant dårligere psykisk arbejdsmiljø end gennemsnittet af andre danskere. Det har dels konsekvenser for sygehusenes økonomi, fordi personalet melder sig syge eller helt forlader branchen. Dels for patienterne, der får en dårligere behandling. »På grund af økonomien er vi nødt til at gå på kompromis med vores faglighed og så stiger fejlmarginen. Vi har ikke tid til andet. Mange patienter opfatter det nok, som at lægen var arrogant eller ligeglad, og det er fordi lægen stod og tænkte på de to-tre patienter, der venter. Hvis det var en normal samtale, ville jeg også føle mig dårligt behandlet«, siger Klaus Klausen, der er 1. reservelæge på Hvidovre Hospital og formand for arbejdsmiljøudvalget i Foreningen af Yngre Læger. Han siger videre: »Men ledelsen og politikerne har ikke den store motivation til at gøre det anderledes. I øjeblikket fokuserer man på at producere mest for pengene, og er egentlig ikke så interesseret i arbejdskraften. Hvis sygehusene var flyvemaskiner, så flyver vi i øjeblikket med maskiner, som burde have haft startforbud«. Det er netop de yngste og lavest placerede personer i sygehushierarkiet, heriblandt reservelæger og lægesekretærer, der lider meget under at skulle producere flere operationer til færrest mulige kroner. Svaghed er tabu Jordemødrene er de mest udbrændte, men de færreste kommer frem med det, siger næstformand i Den Almindelig Danske Jordemoderforening, Lillian Bondo. »Jordemødre får at vide, at de er meget heldige overhovedet at komme ind på uddannelsen, og der er mange positive ting forbundet med faget. Så at melde fra og sige, at det at gi' og gi' og gi' er for hårdt, det er at betegne sig sel vsom svag. Man er for ked af ikke at slå til«, siger hun. PUMA-undersøgelsen omfatter knap 2.000 personer, heriblandt også socialrådgivere og fængselsfunktionærer. Forskningsleder Vilhelm Borg fra AMI siger: »Konsekvensen kan også blive, at man bliver demotiveret og får en mere kynisk indstilling, både til arbejdet og patienterne eller klienterne. Det er dobbelt uheldigt, når man arbejder med mennesker. I meget af den slags arbejde er det nødvendigt at yde omsorg for andre mennesker, så det kan gå ud over kvaliteten, hvis man begynder at se dem på en mere distanceret måde«.