Forsvarsforbehold driller Danmark

EU's nye, militære indsatsstyrke vil stå klar til udsendelse til tiden, i 2003, og dermed kan sandhedens time for Danmarks forbehold over for EU's forsvarssamarbejde snart komme. Det vurderede udenrigsminister Mogens Lykketoft efter, at NATO- og EU-landenes udenrigsministre onsdag mødtes for første gang i Budapest i Ungarn for at diskutere det fælles sikkerhedspolitiske samarbejde. EU skal efter planen kunne låne NATO-styrker til brug for fremtidige operationer under europæisk ledelse, og EU-landene håber, at deres nye indsatsstyrke allerede kan være klar til begrænset indsats til næste år. »Der kan ikke sættes noget tidspunkt på, men det kan jo sagtens vise sig, at det bliver besværligt med det forsvarsforbehold«, sagde Mogens Lykketoft og begrundede det med, at de praktiske konsekvenser af forbeholdet vil stå klart, så snart EU går i gang med at definere sin første militære operation. »Der kommer jo en sandhedens time, men hvornår den kommer, det ved jeg ikke«, sagde Lykketoft, der er overbevist om, at tidsplanen for dannelsen af den fælleseuropæiske styrke holder. Han peger på, at EU allerede nu kunne være blevet tvunget til at overtage styringen af NATOs militærstyrker på Balkan, hvis den amerikanske regering havde gjort alvor af sine overvejelser om at trække sine styrker hjem fra Balkan. I alt 29 lande har lovet at bidrage med tropper og udstyr til den kommende EU-styrke, som Danmark har valgt at stå udenfor. Det kildne spørgsmål om at sende forsvarsforbeholdet til folkeafstemning kommer dog ikke på bordet under den nuværende regering, forsikrede udenrigsministeren. »Jeg er helt overbevist om, at vi ikke får lejlighed til at holde folkeafstemning før et folketingsvalg«, sagde Lykketoft. Han vil ikke kommentere, om det kan komme på tale at sende forsvarsforbeholdet til folkeafstemning, inden Danmark bliver formandsland for EU i efteråret 2002, men henviser til, at SF i den seneste tid er begyndt at overveje, om den internationale udvikling er løbet fra forsvarsforbeholdet. Med de danske EU-forbehold på retsområdet og sikkerhedspolitikken må Danmark overlade ledelsen af arbejdet på disse områder til Grækenland under det danske formandskab. Grækenland vil også stå i spidsen for gruppen af eurolande, som Danmark står udenfor.