Rekordstigning i patientklager

Politiken søndag: Efter et par år med en faldende tendens er antallet af klager over sundhedsvæsenet atter begyndt at stige. I år 2000 modtog Patientklagenævnet 2.610 nye klager, svarende til en stigning på 6,3 procent, fremgår det af Patientklagenævnets Årsberetning, som netop er udsendt. Nævnet har ingen forklaring på stigningen, men ligesom de øvrige år er patienternes utilfredshed i alt væsentligt rettet mod lægerne i almindelighed og sygehuslægerne i særdeleshed. Ni ud af 10 klagesager gælder læger, ligesom sygehusene suverænt er det sted, hvor de fleste hændelser, der udløser en klage, udspiller sig. Patientklagenævnet mener, at mange af klagerne har sit udspring i patienternes oplevelse af manglende kommunikation, hvad enten det er mellem personalet indbyrdes eller mellem patienterne og personalet. Kontinuitet »Klagerne viser, det er vigtigt for patienten, at denne oplever kontinuitet i behandlingsforløbet, især når der er flere læger, sygeplejersker, afdelinger, klinikker og sektorer involveret. Patienterne kan føle sig glemt eller 'tabt', i forløbet, når der ikke bliver taget hånd om eksempelvis undersøgelsesresultater, yderligere udredning af deres sygdom, manglende indkaldelse og lignende«, hedder det i årsberetningen, der også indeholder en slags opsang til personalet i sundhedsvæsenet: »Nævnets afgørelser understreger, at det er vigtigt, at sundhedspersonalet er meget opmærksom på, at patientens undersøgelses- og behandlingsforløb planlægges og koordineres omhyggeligt, og at man sikrer sig, at patienten og den sundhedsperson, der skal forestå den videre behandling, er sikret de relevante og nødvendige oplysninger«, siger nævnet. Svært at få medhold Det er fortsat svært for klagerne at få medhold i deres synspunkter, selv om der er sket en lille stigning i antallet af 'gevinster'. I 1999 gav 17,1 procent af klagesagerne anledning til kritik af en eller flere sundhedspersoner, men dette tal var i 2000 steget til 19,4 procent. Der er langt mellem de rigtig tunge sager, hvor politiet bliver involveret. Fire sager blev af Patientklagenævnet sendt videre til anklagemyndigheden med anmodning om at overveje at rejse tiltale for strafbart forhold. Det sker kun i de sager, hvor fejlen er åbenlys og væsentlig. Et eksempel fra sidste år er et tilfælde, hvor en praktiserende læge ved en fejl kom til at forveksle ugedosis og dagdosis i en besked til hjemmeplejen om ændret medicinering af en 86-årig kvinde. Kvinden fik ordineret per dag, hvad hun skulle have haft per uge, og lægen fik lov at betale for sin brøde - en bøde på 3.000 kroner, som han accepterede. Normalt er klagernes vrede rettet mod personale i sundhedsvæsenet, men af og til ender Patienklagenævnet også selv på anklagebænken, fordi enkeltpersoner eller fagforeninger er stærkt utilfredse med nævnets dispositioner. Sager genoptages I 2000 verserede 10 retssager mod nævnet, hvoraf Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd tegnede sig for de syv. Der blev dog kun anlagt én ny retssag mod nævnet sidste år. Et forhold, som Patientklagenævnet selv mener hænger sammen med indførelse af udvidet partshøring og en større tilbøjelighed hos nævnet til at genoptage og revurdere gamle sager.