Flere overlever kræft

Politiken tirsdag: Bedre overlevelse, mindre svulster, færre lymfeknuder og flere brystbevarende operationer. Det er resultatet i svenskernes favør, når man sammenligner kvinder med brystkræft i Malmø og Århus. Og den afgørende forskel ligger i tidlig opsporing af kræften. Det siger overlæge, professor Jens Overgaard, Kræftens Bekæmpelses Dokumentationscenter, der er ved at lægge sidste hånd på en undersøgelse, som sammenligner forløbet for brystkræftpatienter i de to byer. Men han har ikke meget lyst til at blande sig i den genopblussede diskussion for og imod screening for brystkræft, før undersøgelsen er helt færdig. En svensk undersøgelse har netop vist, at dødeligheden af brystkræft kan reduceres med 63 pct. ved screening - d.v.s. regelmæssige folkeundersøgelser - for sygdommen. Den undersøgelse er blevet skarpt kritiseret af lederen af Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet, overlæge Peter Gøtzsche, der angriber undersøgelsens metode. »I vores undersøgelse finder vi en forskel i svenskernes favør på 10 pct. i overlevelsen. Og der er ingen tvivl om, at forskellen skyldes en tidligere opsporing af kræften. Vi ved, at groft sagt kun én af fire overlever en brystkræft, hvis den har spredt sig til lymfeknuderne, mens tre ud af fire overlever, hvis det ikke er tilfældet. Og i Malmø har vi fundet færre patienter, hvor kræften har bredt sig til lymfesystemet, end tilfældet er i Århus«, siger Jens Overgaard. Malmø-Århus-undersøgelsen er en af flere, der skal afdække, hvorfor danske kræftpatienter har en dårligere overlevelse end patienter i de øvrige nordiske lande. Den omfatter patienter, der fik konstateret kræft for 10-15 år siden. Dengang var der også en forskel på kvaliteten af selve operationerne, siger Jens Overgaard. På det punkt er danskerne kommet op på niveau siden, mens vi stadig halter bagefter med opsporingen. For sen opsporing af kræft er kun ét af problemerne i hele den danske kræftindsats, mener Jens Overgaard. På et presseseminar i går i Kræftens Bekæmpelse om kræftforskning rettede han et kraftigt angreb på den manglende styring på kræftområdet. »Vi mangler et nationalt cancerinstitut til at samle trådene og lægge en overordnet strategi. I dag er ansvaret delt ud på Sundhedsministeriet, Forskningsministeriet og amterne og Kræftens Bekæmpelse. Vi har brug for en overordnet struktur, der kan skære igennem«, sagde Jens Overgaard. »Kræftstyregruppen og kræftplanen er et skridt på vejen. Men strukturen på sundhedsområdet gør det næsten umuligt at lave den overordnede styring, der er nødvendig, hvis Danmark skal indhente det efterslæb, vi har på området. Hvis vi havde en overordnet struktur, der havde det afgørende ord - også over for amterne - ville vi ikke have det efterslæb, vi har i dag«, sagde Jens Overgaard.