Forbrødring i vindmølleindustrien

Politiken torsdag: Hver 20. danske familie har investeret i vindmøller på land, men også til havs vil der efter alt at dømme blive mulighed for, at private småinvestorer og erhverslivet kan blive ejere af energianlæg. Samtidig er Folketinget i disse dage ved at gøre Dansk Olie og Naturgas (DONG) klar til et massivt sats på grøn energi - ikke mindst havmøller. Danmarks satning på havmølleparker for op mod 40-50 milliarder kroner frem til år 2030 kan derfor blive ét stort økonomisk bunkebryllup. Den danske havmølleudbygning startede i 1990erne med, at elselskaberne på opfordring fra Folketinget som forsøg opførte to små havmølleparker ved Tunø i Århusbugten og Vindeby nord for Lolland. Det er blevet fulgt op af vindmøllerne på Middelgrunden i Øresund, hvor Københavns Energi og et møllelav netop har indviet 20 kæmpemøller hver med en ydeevne på to megawatt. Efter de 40 megawatt på Middelgrunden følger fem gange 150 MW dikteret af Folketinget til i første omgang kraftværkerne. Tæt på er en park på Rødsand syd for Lolland-Falster - et projekt til 1,6 milliarder kroner. Det skal i drift i 2003. Parken, som staten har bestilt hos det østdanske energiselskab Energi E2, bliver så bekostelig, at Energi E2 søger partnere til at dele smerter og glæder. Statens egen energikoncern, DONG, har erklæret sin kærlighed til Energi E2s plan, men for at kærligheden kan blive til ægteskab, skal Folketinget i næste uge bliver enige om at ændre DONGs vedtægter. »Uden at have skrevet under på noget er vi enige om vilkårene«, siger direktør Palle Geleff fra Energi E2. Folkelige vindmøller DONG har dermed bebudet en investering på 500-600 millioner kroner i Rødsand. Olie- og gasselskabet går ind i grøn elproduktion for at tjene penge, men det handler også om miljø. Havmøllerne kan give DONG et bedre CO2-regnskab, fordi strømmen fra DONGs ejerandel svarer til 60.000 ton sparet CO2 eller cirka det halve af DONGs aktuelle CO2-udslip. Parallelt med Rødsand-projektet følger Elsams havmøllepark ved Horns Rev ud for den jyske vestkyst. Næst i rækken står Omø Stålgrunde, der der kan blive det store gennembrud for folket. Efter at have øvet sig på enkelte møller på Rødsand og Horns Rev, så bliver Omø Stålgrunde den havmøllepark, hvor møllelavene for alvor får chancen for at kaste skillinger i grøn el. De danske kraftværker - Elsam og Energi E2 - er ud fra erfaringerne på Middelgrunden blevet enige med Danmarks Vindmølleforening om en model for, hvordan almindelige mennesker kan blive medejere af de store havmølleparker. Danmarks Vindmølleforening, der har mange private mølleejere som medlemmer, har gennem årene været i kraftig opposition til de danske elselskaber. »Det er politikerne, der beslutter, om aftalen skal realiseres. Det er en forudsætning, at Folketinget giver grønt lys for den folkelige deltagelse i havmølleparkerne«, siger Hans Chr. Sørensen, bestyrelsesmedlem i Danmarks Vindmølleforening. Aftalen modtages med kyshånd fra flere partier på Christiansborg. »Det er flot, at de gamle 'fjender' er gået sammen om en aftale«, siger energiordfører Anni Svanholt fra SF. Hun håber på, at Omø Stålgrunde med solid folkelig opbakning bliver en realitet inden 2005, og hun ser positivt på DONGs engagement i havmøller. Energiordfører Peter Hansen-Nord (V) støtter, at DONG sammen med andre satser på havmøller på kommercielle vilkår og med åbenhed i regnskaberne. »Meget gerne«, siger han til den folkelige deltagelse. 4.000 MW til søs Efter Omø Stålgrunde følger en havmøllepark syd for Læsø og en på Gedser Rev. De fem gange 150 MW vindkraft til havs skal være på plads inden 2009 og forventes at koste i alt små otte milliarder kroner. Regeringen regner imidlertid med, at udbygningen vil fortsætte frem mod år 2030. De 750 MW havmøller fra dette årti kan være blevet til 4.000 MW vindkraft til søs. Med finansloven for i år har regeringen, SF og Enhedslisten besluttet, at regeringen skal komme med en redegørelse om, hvordan den folkelige deltagelse kan sikres. Redegørelsen skal bane vej for en politisk diskussion til efteråret.