Bosniere skal sendes retur

Politiken onsdag: Små seks år efter krigen i Bosnien sluttede, er Udlændingestyrelsen herhjemme nu ved at lukke grænsebommen for bosniske flygtninge. I denne uge effektuerer styrelsen en ny praksis, hvorefter langt de fleste asylansøgere fra Bosnien ikke vil få opholdstilladelse i Danmark, mens det tidligere var omvendt. Bedre forhold »Forholdene i Bosnien er nu så forbedrede, at der ikke længere er grund til at forskelsbehandle dem i forhold til andre asylansøgere«, siger kontorchef i Udlændingestyrelsen Lisbet L. Sørensen. Mens andre europæiske lande efter krigens ophør gradvist har strammet kursen over for bosniske asylansøgere, har Danmark indtil nu givet langt hovedparten - cirka 75 procent - opholdstilladelse. Ifølge Udlændingestyrelsen er det medvirkende årsag til, at Danmark inden for de sidste par år har oplevet et boom i antallet af asylansøgere fra Bosnien, der er toppet i år, hvor bosniere nu udgør den største gruppe af asylansøgere i Danmark. Af de 2.815 mennesker, der i årets første tre måneder søgte om asyl i Danmark, kom de 926 fra Bosnien. »Når vi pludselig oplever en kraftig forøgelse i antallet af bosniske asylansøgere, må vi spørge os selv, hvorfor de kommer. Det er vores klare indtryk, at den forventning, de har haft om at kunne få opholdstilladelse, er en medvirkende grund til at søge herop. Så er vi naturligvis også nødt til at spørge os selv, om der er god grund til fortsat at give dem opholdstilladelse«, siger Lisbet L. Sørensen. Hårdere krav til asyl Fremover vil bosniere kun kunne få asyl eller opholdstilladelse i Danmark, hvis de for eksempel kan påvise, at de er politisk forfulgte eller syge. Mange af de bosniere, der søger til Danmark, er muslimer, som er blevet fordrevet fra deres hjem i egne, der nu domineres af serbere. »Siden krigen har de derfor boet i områder, som kontrolleres af kroater og muslimer, hvor de sådan set har levet i fred. Men de sociale forhold er ikke gode, og det er årsagen til, at de søger til Danmark så mange år efter, at krigen er holdt op«, siger Lisbet L. Sørensen. Venter færre ansøgninger Hun forventer, at stramningen vil føre til, at færre bosniere søger om asyl. »Det vil naturligvis lette presset på asylcentrene, men det er ikke årsagen til, at vi har indført stramningen. Årsagen er, at der er fred i Bosnien«, siger hun. Både flygtningeorganisationer og politikere viser forståelse for beslutningen. »Det virker både fornuftigt, forsvarligt og logisk«, siger den radikale gruppeformand Elisabeth Arnold. Kræver fortsat særbehandling Dansk Flygtningehjælp og FNs flygtningeorganisation UNHCR holder fast i, at myndighederne fortsat skal vurdere den enkelte flygtnings sag. »Vi kan godt se behovet for en ændring, men man må bare ikke glemme, at mange bosniere fortsat vil have behov for at få asyl eller opholdstilladelse, hvis de for eksempel har været udsat for meget traumatiske oplevelser«, siger chef i asylafdelingen i Dansk Flygtningehjælp, Anne la Cour Vågen.