Skolegården er et farligt sted - her skete sidste år 18.400 ulykker, der sendte et barn afsted til skadestuen. I alt blev det til 30.340 besøg på sygehuset i 2005 for børn, der kom galt afsted i skolen eller undervejs til og fra. Det viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed. Selv om episoden ender med et varigt mén, har barnet ikke altid udsigt til erstatning. Kun omkring hver anden kommune har tegnet forsikring, der dækker skolebørnene. De voksne er dækket Og den kræver altid, at nogen kan gøres ansvarlig for skaden, for eksempel at en lærer ikke har holdt øje, eller at legeredskaber var i farlig stand. »Derfor anbefaler vi alle forældre at tegne en privat ulykkesforsikring for børnene«, siger konsulent Christian Skødt fra Forsikringsoplysningen. Han tilføjer, at langt de fleste ulykker sker i hjemmet, og her dækker kun den private forsikring. I dag har cirka fire børn ud af ti en ulykkesforsikring. Til sammenligning har otte ud af ti voksne en forsikring. En årsag kan være, at mange forældre misforstår dækningen på den såkaldte familieforsikring. Det er en indboforsikring, og den dækker ikke ulykker. Søskenderabat »En alvorlig skade med varige mén kan ikke gøres god igen med en forsikring, men en erstatning kan være en stor hjælp for familien«, siger Christian Skødt. Typisk ligger prisen på en børneulykkesforsikring på mellem 500 og 1.000 kroner årligt for en dækning på 1 million kroner. En række selskaber giver søskenderabat. Det betyder, at bliver barnet 10 procent invalid, udbetales der 100.000 kroner. Et mén på 10 procent kan eksempelvis være en alvorlig korsbåndsskade, eller smerter og nedsat bevægelighed i benet efter et fald på hårdt underlag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























