Der var tilsyneladende ikke et klart lovgrundlag for kongehusets momsfritagelse i perioden fra 1968 til 1996. Det kom frem da Folketinget fredag diskuterede et lovforslag fra regeringen om at »ajourføre og modernisere« reglerne for kongehuset. Ifølge regeringens lovforslag, som støttes af de borgerlige partier, ændres der ikke på statstilskuddet - i år er det på 67,3 millioner kroner - eller offentlighedens indsigt i, hvad pengene bruges til. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) understregede da også under debatten i folketingssalen, at der er tale om en lovteknisk ajourføring af reglerne for kongehuset - herunder også spørgsmålet om momsrefusionen. Folketingets finansudvalg blåstemplede i 1996 ved et såkaldt aktstykke den praksis, at kongehuset siden 1968 har fået refunderet momsen af de varer, de har købt. Men Enhedslisten spurgte under debatten i folketingssalen forgæves efter den lovhjemmel som i et kvart århundrede fritog kongehuset for at betale moms. Poul Nyrup Rasmussen henviste således under debatten til en paragraf i momsloven fra 1968 som fastslår, at »finansministeren fastsætter, om og i hvilket omfang der kan ydes godtgørelse af afgift, som diplomatiske udsendinge m.fl. har betalt ved indkøb her i landet«. »Der er således ingen grund til at sætte spørgsmål ved grundlaget«, lød det fra statsministeren. Enhedslisten ordfører, Søren Søndergaard, afviste dog efter debatten, at denne paragraf kan udgøre lovhjemmelen. »Hvis formuleringen »m.fl.« skulle dække over kongehuset, så må både borgerlige og socialdemokratiske regeringer frem til 1996 havde gjort sig skyldige i grov majestætsfornærmelse«, siger Søren Søndergaard, som på sit partis vegne havde stillet et beslutningsforslag om at undersøge, hvordan man kan modernisere monarkiet. Et forslag som dog kun fik støtte fra SF - mens flere borgerlige ordførere kaldte forslaget »uanstændigt«. Ifølge Enhedslistens ordfører illustrerer momsdiskussionen regeringen og højrefløjens uvillighed til overhovedet at diskutere kongehuset. »Når man taler om kongehuset, så er det så betændt, ingen tør tale et klart sprog. Hvorfor ikke bare erkende, at arbejdet i forbindelse med revideringen af reglerne har afsløret, at retstilstanden frem til 1996 mildest talt var uklar«, siger Søren Søndergaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























