Mænd sidder tungt på magten

Politiken tirsdag: Kvinderne sidder kun på ganske få områder med i magtens centrum. Kun 12 procent af det danske samfunds magtelite er kvinder. Antallet af kvinder i toppen af landets 200 største virksomheder kan tælles på én hånd, og det ser ikke bedre ud i centraladministrationen. Derimod viser Folketinget og regeringen vejen. 40 procent af regeringens medlemmer er kvinder, og kvinderne udgør nu 37 procent af folketingspolitikerne. Det er en firedobling siden 1963, men generelt har kvinderne svært ved at blive en del af magteliten trods deres høje uddannelsesniveau, viser en omfattende undersøgelse af den danske elite, der udkommer som bog på torsdag. Ældre mænd Magteliten domineres af aldrende mænd med en akademisk uddannelse og bopæl i de finere dele af København, viser analysen. Den er en del af den udredning af magtforholdene i det danske samfund, som Folketinget bestilte hos uafhængige forskere i 1997. Men der er lys forude, mener den tidligere konservative minister Anne Birgitte Lundholt, der som administrerende direktør for Danske Slagterier er en af de få kvindelige topchefer i erhvervslivet. »Det har meget handlet om, at kvinderne både skulle klare børn og karriere og ofte gav afkald på det sidste. Det finder de unge kvinder sig ikke i længere. Fædrene er også klar til at tage deres tørn med børnene, og arbejdslivet vil i stigende grad blive indrettet anderledes. Det er ikke en kvalitet i sig selv, at arbejdsdagen er lang. Men det afgørende er, at kvinderne nu selv melder sig til topstillingerne«, siger hun. Karen Sjørup, direktør for Videnscenter for Ligestilling, peger også på behovet for, at virksomhederne laver en målrettet politik for, hvordan kvinderne kommer ind i et karriereforløb. Kvindelige mellemledere Blandt erhvervsfolk udgør kvinderne kun mellem en og to procent af toplederne, og netop erhvervslivet er det område, hvor kvindeandelen ikke er steget i forhold til sammenlignelige tal fra 1932 og 1963, viser professorerne Peter Munk Christiansen, Lise Togeby og forskningsmedarbejder Birgit Møller i deres undersøgelse. At kvinderne stadig kun udgør en lille del af eliten i Danmark, overrasker ikke Elisabeth Møller Jensen, centerleder for Information om Kvinde- og Kønsforskning (Kvinfo). Forklaringen skal blandt andet findes i historiske traditioner, vurderer hun. »Arbejdsmarkedet er stadig struktureret på det ene køns præmisser. Modsat det politiske liv, hvor kvindebevægelserne tidligt krævede indflydelse. Det var først i 1980erne, at kvindelig ledelse blev sat på dagsordenen i erhvervslivet. Derfor kan vi nu se flere kvindelige mellemledere i dag, men vi har stadig næsten ingen kvinder i topstillinger. Det er næste skridt, for vi har en masse veluddannede kvinder«, siger Elisabeth Møller Jensen og tilføjer, at kvinderne også selv skal banke på.