Stribevis af uopklarede racistiske brandattentater

Politiken onsdag: Brændende Ku Klux Klan-kors. Molotovcocktails kastet ind ad vinduer. Papir og brandbar væske smidt ind gennem brevsprækken. Inden for de seneste tre år er der sket adskillige grove brandattentater mod flygtninge og indvandrere i Danmark. I sidste uge blev der føjet to nye eksempler til listen, da en flygtningefamilie i Lystrup ved Århus fik sat ild til deres miniscooter, og ukendte gerningsmænd brændte et Ku Klux Klan-kors af i baghaven hos en flygtningefamilie i Gentofte. Alligevel er politiet forsigtigt med at sige, at de mange attentater er racistisk motiverede. Dertil kommer, at langt de fleste af attentaterne er uopklarede. Foreløbig har Albertslund toppet som den by, hvor der er forekommet flest brandattentater. Inden for de sidste tre år har der været otte ildspåsættelser hos indvandrerfamilier. Mønstret har været det samme hver gang. En eller flere personer har smidt brændende papir ind ad brevsprækken. I et tilfælde måtte en tyrkisk familie kaste to små børn ud ad vinduerne for at undslippe flammerne. I et andet måtte en pakistansk familie med tre børn evakueres, fordi deres entre stod i flammer. Kriminalkommissær i Glostrup Politi Vagner Eliseholm tror dog ikke, at brandene er racistisk motiverede. »Vi har aldrig fundet noget, der kunne give grobund for at tro, at det er racisme. Normalt vil racister gerne fortælle omverdenen, at deres gerninger er racistisk motiverede. Men vi har ikke fundet noget af den slags«, siger Vagner Eliseholm. Gal mands værk Han hælder mere til den tro, at det er en gal mands værk eller udtryk for interne stridigheder i indvandrermiljøet. »Vi har taget brandene utroligt seriøst og brugt mange ressourcer på at undersøge dem. Men hidtil er det ikke lykkedes os at opklare dem«, siger han. I flere sager fremhæver politiet, at gerningsmændene til brandattentaterne nok mere skal findes blandt indvandrere og flygtninge selv. »I København har vi haft flere brandtilfælde mod grønthandlere og døgnkiosker, som ejes af fremmedarbejdere. Men i ingen af tilfældene kan vi sige, at de er racistisk motiverede. Derimod ved vi, at der har været interne opgør i indvandrermiljøet, uden at vi dog kan bevise det«, siger Preben Kristensen, daglig leder af Københavns Politis brandafdeling. Også i Esbjerg er politiets fokus rettet mod indvandrerne. Her kastede to ukendte gerningsmænd i marts i år to molotovcocktails mod en tyrkisk klub. Også denne sag er uopklaret. »Vi har ingen sikre bud på motiver - det kan være alt fra racisme til indbyrdes stridigheder. Men dem, som bor der, er ret fundamentalistiske - nærmest ligesom vores Indre Mission - og det er jo ikke alle tyrkere, der har samme tro«, siger vicekriminalkommissær ved Esbjerg Politi Henning Skov. Kun i et alvorligt tilfælde har politiet en klar formodning om, at der ligger racistiske motiver bag. I februar i år blev 42 muslimske gravpladser på Vestre Kirkegård i Valby skændet, hvilket vakte voldsom furore i indvandrer- og flygtningekredse. Racistiske motiver »Vi har ikke opklaret sagen, for ingen har tilsyneladende set hærværket, og der er ikke tilstrækkeligt med tekniske spor. Men det vil være nærliggende at tro, at det er racistisk motiveret«, siger kriminalkommissær i Valby Politi Peder V. Pedersen. Politiet i Gentofte er først kun lige gået i gang med sagen om det brændende kors i en villa i Hellerup nord for København og kan derfor ikke udtale sig om motiverne.