En afvist kriminel asylansøger modtager på ellevte måned lommepenge fra den danske stat. Den russiske mand fik i juli sidste år afslag på sin ansøgning om asyl. Alligevel lever han nu næsten et år efter i Sandholmlejren i Danmark og modtager 200 kroner om ugen. Og det er han ikke ene om. Hvis en asylansøger ikke ønsker at rejse hjem straks efter at være blevet afvist, skal politiet sørge for, at han kommer tilbage til sit hjemland. Destruerer identitetspapirer Men ofte modarbejder udlændingen hjemsendelsen for eksempel ved at smide sine identitetspapirer væk, og på den måde kan han forlænge sit ophold med op til over et år. Politiets seneste opgørelse fra februar i år over udlændinge, der står i udsendelsesposition, viste, at omkring 1000 personer stadig befinder sig i landet, selv om de enten er blevet udvist eller ikke har fået opholdstilladelse. Nogle har benyttet lejligheden til at gå under jorden, mens andre lever ligesom den før omtalte russer i de danske asylcentre. Siden russeren i juli sidste år fik afslag på asyl, er han tre gange blevet dømt for tyveri, og så sent som mandag blev han sigtet for at have stjålet seks flasker vodka fra et supermarked. Han har desuden været forsvundet flere gange, men bor altså nu i Sandholmlejren. Ofte problemer Politet har endnu ikke kunnet sende ham hjem, da han har smidt sine identitetspapirer væk, og Rusland vil ikke udstede rejsedokumenter til ham, hvis ikke der er bevis for, at han er russisk statsborger. Ifølge kriminalinspektør Jørgen Tagge fra politiets centrale afdeling under Rigspolitiet, der har ansvaret for at sende afviste asylansøgere hjem, tager det ofte lang tid at få skaffet de nødvendige papirer. Og det er ikke ualmindeligt, at asylansøgere stadig befinder sig i landet et år efter, at de er blevet afvist af myndighederne. »Samtidig oplever vi tit, at de usamarbejdsvillige udlændinge opgiver forkert identitet, når de nye papirer skal laves«, fortæller Jørgen Tagge. På spørgsmålet om det kan passe, at en afvist kriminel udlænding kan blive op til et år i Danmark og samtidig modtage penge af staten, svarer kriminalinspektøren: »Ja, det kan passe ifølge udlændingeloven!« Da den russiske mand blev anholdt i denne uge og fremstillet i grundlovsforhør i dommervagten i København, skulle han blandt andet svare forsvareren på, om han kunne klare sig for de par hundrede kroner, som han hver uge får udbetalt. Til det svarede han: »Nej, men jeg lever alligevel«. Under grundlovsforhøret besluttede dommeren at fængsle ham i 13 dage, selv om han nægtede sig skyldig og straks kærede kendelsen. Inden han forlod retslokalet, truede han med at begå selvmord og gå i sultestrejke. Dansk Røde Kors, der driver asylcentrene, har ingen indflydelse på asylansøgernes sag og må ikke udtale sig om, hvad de hører, og hvilke oplysninger de får om beboerne i centrene. Derfor ved Røde Kors-medarbejderne i princippet ikke, om de udbetaler statens lommepenge til udviste eller kriminelle. »Vi har ingen registrering, fordi vi som neutral organisation står uden for sagsbehandlingen«, siger Marianne Mackie fra Dansk Røde Kors presseafdeling.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Trine Ring
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Mille Westh Steentofte og Mathias Elmegaard Jonassen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kan det passe, at nogle milliardærer er gode mennesker?
40 år
Debatindlæg af Gymnasielærernes hovedbestyrelse




























