Skæv dansk indsats mod fejl på sygehuse

Politiken søndag: Mens københavnske sygehuse under HS nu indfører et system, som skal opsamle fejl, svigt og uheld på hospitalsgangene, halter resten af landet efter. Indsatsen mod fejl i HS kommer efter udenlandske undersøgelser sat i dansk måleskok viser, at mellem 5.000 og 22.000 i hovedstaden bliver udsat for fejl - mellem 300 og 800 så eftertrykkeligt, at de dør af det. Men selvom både læger og patientforeninger anbefaler lignende fejldetektorer indført over hele landet har det lange udsigter. Afviser pres Formanden for Amtsrådsforeningen, Kresten Philipsen (V), vil ikke presse på. »Jeg vil først have vished for, at de internationale undersøgelser holder vand i Danmark. Og det tvivler jeg ærligt talt på, at de gør. Indtil de mange påståede fejl er dokumenteret, vil vi ikke kræve, at hospitalsledelserne laver en masse foranstaltninger. Men jeg forventer da, at hospitalsafdelingerne allerede i dag retter de fejl, der opstår«, siger han. Kresten Philipsen peger samtidig på, at amterne i Nordjylland og Sønderjylland af egen drift er i gang med såkaldt akreditering, hvor sporing fejl er et af elementerne. Afventer dansk undersøgelse Også sundhedsminister Arne Rolighed (S) vil have »fast grund under fødderne«, før han handler. »Jeg afventer resultatet af den danske undersøgelse om fejl, der kommer til efteråret«, siger han. En ny engelsk undersøgelse om fejl og uheld i sundhedsvæsenet, en pendant til den kommende danske, viser, at mere end hver tiende englænder får skader og knap hver hundrede dør af fejl, svigt og uheld begået af sundhedspersonalet. Og selvom sundhedsministeren er for forsigtig til at drage konsekvenser på baggrund af udenlandske tal, erkender han, at der er behov for en udbygning af den danske fejlsøgning. Kun toppen af isbjerget »Sundhedsstyrelsen er gået i gang. De indsamler sager fra Patientklagenævnet og Patientforsikringen. Men jeg ved godt, at det kun er toppen af isbjerget«, siger han. »Derfor er det også så utroligt vigtigt, at sygehusledelserne tager ansvar og sørger for, at informationer om fejl og uheld bliver indsamlet og også efterfølgende gør en indsats for at få dem rettet«, siger Arne Rolighed. Bør undersøge vellykkede situationer Han peger samtidig på, at sygehusledelserne bør udbygge fejlsøgningen til også at omfatte kritiske situationer, hvor det gik godt, men kunne være gået galt. »Det er næsten de vigtigste, for man må antage, at der er langt flere kritiske situationer end egentlige fejl. Og dermed større grundlag for at undgå, at der sker en konkret fejl den næste dag«, siger sundhedsministeren. Sundhedsminister Arne Rolighed mødes en af de nærmeste dage med formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Yvonne Herløv Andersen (CD), for at diskutere systemfejl og fejlbehandlinger på de danske sygehuse. Og 17. maj med hele Sundhedsudvalget.