Forskel på kvaliteten af sygehusafdelinger

Politiken mandag: Et nyt projekt har afsløret, at der er endog meget store forskelle i kvaliteten mellem de enkelte medicinske afdelinger på landets sygehuse. Eksempelvis får 9 ud af 10 patienter på nogle afdelinger den korrekte diagnose inden for det første indlæggelsesdøgn, mens tallet andre steder er nede på 3 ud af 10. Tal overrasker »Jo, jeg må nok indrømme, at det kom lidt bag på mig, at der er så store forskelle fra afdeling til afdeling. Forskellene er da også for store - det må vi nok erkende. Hvis afdelingerne havde været helt sammenlignelige havde det faktisk været ret sensationelt. Men det er de trods alt ikke«, siger overlæge Peter Qvist, Aalborg Sygehus. Sammen med oversygeplejerske Lisbeth Rasmussen leder Peter Qvist projektet Den Gode Medicinske Afdeling (DGMA). Et tværfagligt projekt, der løbende over fem år skal kvalitetsvurdere de medicinske afdelinger ude på sygehusene. Bag projektet står amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS). De nye tal er indsamlet i projektets første år. Vil højne kvaliteten »Der er tale om den første undersøgelse her i landet af sin art. Det er en grov måling, der kan karakteriseres som en slags screening for kvalitet. Formålet er at højne kvaliteten og give de enkelte afdelinger mulighed for at lære af hinandens fejl. Det kan de blandt andet gøre ved at gå ind og se de andres data på DGMAs database. Overordnet gælder det desuden om, at vi alle sammen søger at drage nytte af erfaringerne fra de bedste af afdelingerne«, siger Peter Qvist. I alt har 79 afsnit indsamlet data til belysning af eget kvalitetsniveau. Det svarer til to tredjedele af alle landets medicinske afdelinger. Totalt er der gennemgået 3.950 patientforløb, men de enkelte patienters forløb har ofte været højst forskellige fra sted til sted. Andelen af patienter, der bliver vejet under indlæggelsen, varierer således mellem 0 og 90 procent. Over- og undervægt Afdelingerne blev bedt om at opgøre, hvorvidt der blev taget stilling til smertebehandling, temperaturforhøjelse, ernæringsproblemer og funktionsniveau allerede ved indlæggelsen. Her viste det sig, at kun godt en tredjedel af alle de over- eller undervægtige patienter får taget stilling til behovet for kostvejledning og diæt. Og tilsvarende får kun cirka to tredjedele af de patienter, som ikke er fuldt mobile, taget stilling til behovet for genoptræning. »Generelt er der tale om meget store forskelle. Men når vi vurderer oplysningerne, må vi også tage højde for, at de enkelte afdelinger kan have meget forskellige betingelser at arbejde under. For eksempel kan patientsammensætningen variere meget fra sted til sted. På de medicinske afdelinger er der dog hyppigt tale om akutte og lidt ældre, medicinske patienter«, siger Peter Qvist. På opgørelsestidspunktet varierede belægningen stærkt. Nogle afdelinger havde en belægning på 65 procent - andre på 115 procent. Positiv-listen På den positive side har Peter Qvist og Lisbeth Rasmussen noteret, at den faglige kvalitet vedrørende hurtig iværksættelse af smertebehandling og stillingtagen til udredning af infektioner er god. Det er ligeledes positivt, at to tredjedele af de medicinske afdelinger er gået over til ét medicinordinationssystem med henblik på at eliminere overskrivningsfejl fra ordination i lægejournalen til medicinkardex. Netop i denne fase opstår meget hyppigt fejl, ofte som følge af simple fejllæsninger, forglemmelser og utydelig skrift. Fejl, der kan betyde, at patienten får den forkerte medicin. Undersøgelsen viser, at man ved at anvende ét system til ordination af medicin kan reducere fejl i selve ordinationen for de enkelte præparater med cirka 50 procent. 83 procent af samtlige ordinationer viste sig at være fuldstændig korrekte.