Få psykiske arbejdsskader godkendes

Sandsynligheden for at få en psykisk lidelse godkendt som erhvervssygdom er næsten minimal. Fagforeningerne opfordrer deres medlemmer til at anmelde psykiske arbejdsskader. Ansatte med et hårdt psykisk arbejdsmiljø anmelder i stigende grad deres lidelser som en arbejdsskade. En særkørsel viser, at fra 1995 til 2000 er der sket en stigning på 50 procent. Men chancen for at få skaden anerkendt er minimal. Usynligt problem Selvom medarbejderne i Arbejdsskadestyrelsen er mere tilbøjelige til at anerkende en psykisk lidelse som en arbejdsskade nu end tidligere, så er chancen stadig stort set minimal. I år 2000 blev der således anmeldt 696 psykiske arbejdsskader, som resultat af længere tids belastning, og kun 11 af dem blev anerkendt. Det tal er dog en stigning i forhold til 1995, hvor 4 ud af 462 anmeldte psykiske arbejdsskader blev godkendt. »Der har i mange år været tale om et usynligt problem i statistikken, fordi lidelserne ikke blev anmeldt. Men vi forsøger at få medlemmerne til at anmelde dem for at synliggøre, hvor massivt problemet er. På den måde kan vi lægge et politisk pres for at få flere skader anerkendt«, siger Anne Juncker, der er leder af miljøpolitisk afdeling i HK. Flest henvendelser om psykisk arbejdsmiljø Dårligt psykisk arbejdsmiljø er det problem, som HK får flest henvendelser om fra deres medlemmer. Og forbundet opfordrer altid folk til at anmelde de psykiske lidelser, som de har fået ved at gå på arbejde, som en erhvervssygdom. Også selvom de godt ved, at chancen for at Arbejdsskadestyrelsen godkender den som en sådan faktisk er minimal. Hun mener ikke, der er tvivl om, at økonomi er en af årsagerne til at Arbejdsskadestyrelsen er tilbageholdende med at anerkende de psykiske lidelser, der er forårsaget af arbejdet. At Arbejdsskadestyrelsen har rykket sig viser ikke blot statistikken. Vejledning For kort tid siden udsendte styrelsen også for første gang en vejledning om anerkendelse af psykiske lidelser, så sagsbehandlere og advokater nu kan se, hvad de lægger vægt på, når de anerkender. Og kontorchef i Arbejdsskadestyrelsen Karin Holst Jensen siger, at antallet af godkendelser først og fremmest skyldes, at det er svært at vurdere om der er en sammenhæng mellem arbejdet og den psykiske lidelse, når man skal vurdere et længere forløb. »Man kan ikke sige, at fordi der bliver anerkendt så få, så må vi lave praksis om. Vi afviser ikke nogen sager, der burde være blevet godkendt, og vi er hele tiden opmærksomme på at vurdere vores praksis på området«, siger Karin Holst. Bedst med konkret ulykke Langt flere psykiske lidelser bliver godkendt som en arbejsskade, hvis de er resultat af en konkret ulykke. Det er for eksempel hvis en tankpasser bliver udsat for et røveri. Det skyldes at det her er lettere at dokumentere sammenhængen. Og når så anerkendelsen er i hus, er næste skridt at vurdere, om skaden er så alvorlig, at den kan udløse erstatning.