Amter mister tag om sygehuse

Politiken fredag: Amterne driver sygehusene, men i de seneste år er prioriteringerne i sygehusvæsenet og de aktive udmeldinger på området gradvist gledet væk fra amterne og over på andre hænder - regeringen, sundhedsministeren og Folketinget. Det siger professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet i Odense, Kjeld Møller Pedersen. Mister kontrollen »Hvor det tidligere var amterne, der var mest udfarende og dominerende, ser vi nu en tendens til at både områdets minister og regeringen og faktisk også Folketinget går ind og præger udviklingen, også på helt konkrete punkter. Der er sket en forskydning i forhold til tidligere«, siger Kjeld Møller Pedersen. På et møde i Vejle i går arrangeret af Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering gav Kjeld Møller Pedersen to konkrete eksempler på det, han betegner som en magtforskydning - sagen om indførelsen af sklerosemedicinen beta-interferon og den politiske debat om screening for brystkræft. I begge tilfælde er der tale om store regninger for en vare, hvis værdi kan diskuteres, og i begge tilfælde blev der handlet helt uden om amterne. Regeringen gik ind og krævede beta-interferon leveret til alle patienter, og i spørgsmålet om screening for brystkræft var det Folketinget, der ved simpelt flertal foretog prioriteringen og derved »smuttede uden om de to andre parter«, som Kjeld Møller Pedersen formulerer det. For stort til amterne »I sagen om beta-interferon så vi for fuld udblæsning en ny måde at prioritere på. Det blev markeret, at den slags store beslutninger tager amterne ikke mere. Det er simpelthen et symptom på en ny magtbalance, og man kan godt mærke, at amterne lige nu har lidt svært ved at finde deres egne ben«, siger Kjeld Møller Pedersen. Kjeld Møller Pedersen mener dog ikke, at regeringens ubetingede ja til sklerosepatienternes nye medicin for eftertiden betyder, at der er udstedt en blankocheck til alle nye behandlinger og medicintyper i Danmark. »Næppe. For regeringen Nyrup har jo også understreget, at der skal foreligge dokumentation for en behandlings virkning, og på dette område vil man altid kunne diskutere holdbarheden af dokumentationen«, siger Kjeld Møller Pedersen. Dæmpet trang til udspil Formanden for Amtsrådsforeningen og dermed for sygehusejerne, Kresten Philipsen (V), lagde ikke skjul på, at sagen om beta-interferon havde lagt en dæmper på amternes trang til at komme med nye udspil i prioriteringsdebatten. »Når man ikke engang kan føre en afbalanceret dialog i en sag som den, så skal man ikke vente, at amterne kommer med de helt store nye initiativer på dette felt«, siger Kresten Philipsen. Beta-interferonsagen, der løb som en steppebrand gennem det sundhedspolitiske landskab i foråret 1999, hviler som en tung dyne over debatten om prioritering i det danske sundhedsvæsen. Direktør Peter Kauffeldt, Scleroseforeningen, finder dog ingen anledning til at gå bodsgang på patienternes vegne. De bad dengang blot om, hvad der var ret og rimeligt, siger Kauffeldt. »Husk på, at sklerosepatienterne kun havde en tom tallerken foran sig - de havde ganske enkelt ingen som helst medicinsk behandling. Derfor kastede de sig med stor appetit over retten, da den endelig kom på bordet. Det var håbet, der drev os«, siger Peter Kauffeldt. Patientforeninger forstyrrer Om patientforeningernes rolle i prioriteringsprocessen kan der både siges noget pænt og noget grimt, mener formanden for amternes sygehusudvalg, Viborgs amtsborgmester Bent Hansen (S). »Det er fint og legitimt, at patientforeningerne slås for en sag. Men det er ikke rart, når de puster sig op og forstyrrer den nødvendige politiske proces«, siger Bent Hansen, der opfordrer alle parter til at spise brød til, når der i fremtiden skal træffes beslutninger om nye typer af vidundermedicin.