For mange problemhunde aflives

Politiken lørdag: Danskerne er ikke specielt kærlige over for deres kæledyr nummer et, hunden. Årligt aflives 12.000-15.000 hunde som følge af adfærdsproblemer, og det tal er uacceptabelt højt, mener adfærdsbiolog i Dyrenes Beskyttelse Jørgen Damkjer Lund. »Det er et problem, at vi anskaffer os hunde, vi ikke kan sørge ordentligt for. De mange aflivninger er et etisk problem, fordi det kunne være anderledes«, siger Jørgen Damkjer Lund, der via spørgeskema har undersøgt næsten 1.500 ejeres forhold til deres hund. Svarene afslører, at blandt hunde, som viser tegn på afvigende adfærd, mener kun en lille procentdel af ejerne, at de har et problem. For eksempel finder kun 25,5 procent, at det er et problem, at deres hund af og til optræder aggressivt over for fremmede. Og det er tankevækkende, mener Jørgen Damkjer Lund. »Det betyder, at der er en stor gruppe hundeejere, der enten ikke er opmærksomme på hundens afvigende adfærd, eller ikke er klar over, at hunden kan behandles. Var ejerne det, kunne mange hundeliv spares«, siger han. En to år gammel undersøgelse udført af dyrlæge Jørgen Mikkelsen har vist, at to ud af tre aflivninger af problemhunde sker, fordi hundene er aggressive. Og af dem er knap halvdelen unge hunde under tre år. Den næsthyppigste grund til aflivning er angst, herunder at hunden har problemer med at være alene hjemme. Ifølge Jørgen Mikkelsen afslører tallene, at der er store problemer i mange hundefamilier. »De to største hindringer er fortsat, at det er forbundet med tabu, hvis ens hund ikke opfører sig ordentligt. Og at folk ikke ved, at de kan henvende sig til dyrlægen og få den fornødne hjælp«, siger han. Amerikanske forsøg med målrettet behandling har ifølge dyrlægen vist, at ni ud af ti hunde med aggressionsproblemer kunne hjælpes i en sådan grad, at de undgik at måtte lade livet. Derfor er han overbevist om, at de hjemlige aflivninger kan nedbringes til det halve med den fornødne indsats. Opdrætternes ansvar Når det går galt med en hund, er det ikke kun, fordi ejeren fejler. Mange personlighedstræk grundlægges i hundens første otte leveuger, hvor den befinder sig hos opdrætteren. Derfor har opdrætterne et gevaldigt ansvar i at sikre, at hvalpene er ordentligt rustede, når de forlader kennelen, mener Jørgen Damkjer Lund. »Forudsætningen for, at en hund for eksempel skal være fortrolig med fremmede, er, at opdrætteren har præget den til det. Og der findes desværre opdrættere, hvor den prægning er mangelfuld«, siger han. Hos Dansk Kennel Klub erkender formanden, Jørgen Hindse Madsen, at der påhviler opdrætterne et stort ansvar. Men han understreger, at det ikke er muligt at kontrollere, om medlemmerne nu også leger og kæler med hvalpene i tilstrækkelig grad. I stedet opfordrer han kommende hundeejere til at besøge mindst to-tre kenneler inden køb. »Det er ingen videnskab det her. Kig på forældredyrene, se hvordan hvalpen opfører sig i gruppen og sammen med mennesker. Er der pænt og rent, og er det en opdrætter, man har tillid til. Hvis ikke, så skal man gå igen«, siger formanden for Dansk Kennel Klub.