Tosprogede elever er generelt en gevinst i folkeskolen. Flygtninge- og indvandrerbørnene er bl.a. med til at skabe bedre danskundervisning og sprede læselyst i klassen, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. »Vi er virkelig glade for de flygtningebørn, vi har fået. Thyborøn ligger nærmest ved verdens ende, og det er godt for børnene herude vestpå at få et pust fra den store verden«, siger Michael Laursen, der er inspektør på Thyborøn Skole. »De har en helt anden iver efter at lære end danske børn. Når læreren kommer ind ad døren, sidder de med øjne så store som tekopper, parate til at tage imod. Det giver et kick for lærerne, og spreder læselyst i klassen«, fortæller Michael Laursen. »Tilstedeværelsen af tosprogede børn gør, at der kommer mere fokus på dansk som redskabssprog«, siger Anne Froberg, leder af Udviklingscenter for undervisning og uddannelse af tosprogede børn. En bondegård er ikke blot en bondegård Anne Froberg mener, at det er en fordel for de danske børn, at der er tosprogede børn i klassen. »Lærerne gør f.eks. mere ud af at forklare betydningen af et ord, som de ellers ville have gået let hen over. Tag ordet bondegård. I en lærebog ville det sikkert være illustreret med en trelænget gård med køer og får. Men sådan ser ingen bondegårde ud i dag. Det tager lærerne sig nu tid til at forklare på grund af de tosprogede børn«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























