Efter syv dage på ski nåede den 46-årige Karsten Yde fra Fløjstrup ved Århus natten til søndag Nordpolen. Undervejs måtte han krydse isskruninger og køre store omveje for ikke at falde i våger. De sidste kilometer tilbagelagde han i helikopter for at overholde tidsplanen. Sammen med Karsten Yde var fem nordmænd og to svenskere. »Vores plan var at gå 20-25 kilometer om dagen, men vi havde kun held til at gå 10-15 kilometer. Det skyldtes mange isskruninger og store våger, som betød, at vi måtte gå langsommere og flere omveje. Samtidig var vi så uheldige, at isen drev mod syd og vest i løbet af nætterne og da vi skulle mod nord, var det en stor ulempe. Ofte vågnede vi om morgenen fem kilometer fra den position, hvor vi havde slået lejr«, siger Karsten Yde. Trods strabadserne lykkedes det holdet at nå Nordpolen i rette tid, da de var så heldige at få et lift med en russisk helikopter de sidste 60 kilometer. Karsten Yde og hans rejsekammerater begyndte deres tur fra en russisk base cirka 150 kilometer fra Nordpolen. Den 46-årige århusianer er den anden dansker, der når Jordens toppunkt. Som den første danske var Bettina Aller for tre år siden, efter at den første overhovedet - nordmanden Erling Kagge - nåede Nordpolen i 1991.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























