Tilbud til gravide skal udvides

Politiken onsdag: Inden længe vil samtlige gravide i Frederiksborg Amt få tilbudt en undersøgelse, som giver et bud på, om deres foster nu også er sundt og rask. I Vejle Amt har sygehusene siden 1999 tilbudt scanning som en rutine til alle dets gravide, og Århus Amt er i gang med et forsøg for at finde ud af den optimale brug af fosterundersøgelser. Amterne handler på egen hånd og trodser Sundhedsstyrelsens anbefalinger ved at indføre - eller overveje - fosterundersøgelser til alle gravide. I retningslinier fra 1994 skriver styrelsen nemlig, at undersøgelserne kun bør tilbydes gravide, som har en øget risiko for at få et misdannet barn. I Vejle Amt scannes alle kvinder allerede rutinemæssigt i 18. uge, og det er de blevet siden midten af 1999. En arbejdsgruppe bestående af fagfolk fandt nemlig frem til, at en tidlig scanning ville være et godt udgangspunkt for jordemødrene og lægernes vurderinger i resten af graviditeten. Også Frederiksborg Amt er på vej med rutinemæssig scanning til amtets gravide. I oplægget til den nye sundhedsplan foreslås det, at scanning tilbydes samtlige gravide tidligt i forløbet. »Vi vil give alle gravide det samme tilbud, blandt andet ud fra at det er efterspurgt af kvinderne. Vi lever i en tid, hvor det for sundhedssektoren også gælder om at tage brugernes behov og ønsker alvorligt«, siger Sten Christensen, direktør for sundhedsforvaltningen i Frederiksborg Amt. Niels Uldbjerg, der er leder af forsøgsprojektet på Skejby Sygehus i Århus, mener at alle kvinder bør have ret til to scanninger i deres graviditetsforløb, men politikerne vil afvente resultatet af forsøget. »Vi har tidligere scannet rutinemæssigt, men nu vil vi vente på resultaterne fra det forsøg, som vi har i gang sammen med sygehusene i Aalborg og Hjørring«, siger Knud Erik Særkjær fra sygehusudvalget i Århus Amt. På Fyn følger kommunerne dog Sundhedsstyrelsens vejledning og har ingen andre planer. »Vi ved godt, at scanning er en meget populær ydelse, men vi mener, at sundhedsvæsenet er så hårdt spændt for, at der er god grund til fortsat at rette os efter Sundhedsstyrelsen«, siger Ester Larsen, formand for sundhedsudvalget i Fyns Amt. Følsomt emne Kit Boel er formand for den nystiftede Landsforeningen Downs Syndrom, der er en forening for forældre med mongolbørn. Foreningen har ikke en vedtaget holdning til fosterdiagnostik, men har jævnligt emnet til debat, fortæller hun. »Det er et følsomt og personligt emne, og der er da også forskel på holdningerne blandt os i foreningen. Men generelt tror jeg, medlemmerne mener, at det skal være op til den enkelte, hvorvidt de ønsker at få undersøgt fostret«, siger Kit Boel. »Det er en skræmmende tanke, hvis samfundet beder alle tage en test - det signalerer et ønske om at ville ensrette befolkningen«. Selv sagde hun nej til en fosterundersøgelse, da hun for fem år siden ventede sønnen Matias, der viste sig at være mongol. Blev hun stillet over for valget i dag, ville hun også sige nej tak. Der fødes 60-70 mongoler herhjemme hvert år. Et langt højere antal bliver fundet, fordi moderen bliver scannet, får en tripletest - eller får foretaget en fostervands- eller moderkageprøve. Fostervands- og moderkageprøver er ikke ufarlige. En ud af 100 kvinder aborterer spontant af at få taget prøven. Det er da også risikoen for ufrivillig abort, der gjorde - og gør - at Kit Boel afviser en fosterundersøgelse. »Der bliver slået 400 raske fostre ihjel, hver gang lægerne finder 100 mongolbørn. Det er tankevækkende. Nogen må jo virkelig synes, at mongoler er farlige, siden de er rede til at slå 400 raske fostre ihjel. Det er da mere besværligt at være forældre til et barn med Downs Syndrom, men mongoler er faktisk et temmelig vellidt folkefærd«, siger Kit Boel.