Førstehjælp til klimaaftale

Politiken torsdag: Uden en international klimaaftale eller andre politiske initiativer vil de rige landes udslip af drivhusgasser i 2010 ligge 5-10 procent over niveauet fra 1990, der er udgangsåret for FNs klimaaftale fra Kyoto. I den japanske kejserby blev landene enige om, at den rigeste del af verden skal mindske udledningerne af seks drivhusgasser med 5,2 procent. Der er med andre ord hårdt brug for den klimaaftale, der lider åndenød, efter at USAs præsident George W. Bush har afvist at godkende den. FNs forhandlingsleder, Hollands miljøminister Jan Pronk, forsøger på lørdag at give aftalen kunstigt åndedræt. Jan Pronk har indkaldt 40 ministre og topembedsmænd til et uformelt møde i New York. Tvivl om USA På mødet deltager miljø- og energiminister Svend Auken (S), men mere spændende er det, om USA dukker op. Kilder i Bruxelles oplyser, at USA over for EU har givet tilsagn om fortsat at møde op for at diskutere klima. Det skulle også gælde topmødet i Bonn i juli, hvor ministrene genoptager de kuldsejlede forhandlinger fra Haag i november. I et nyt statusnotat fremhæver FNs klimasekretariat, at de rigeste lande i gennemsnit har stabiliseret udslippet af den vigtigste menneskeskabte drivhusgas, CO2, fra 1990 til år 2000. Sovjets sammenbrud Dermed er et miljømål fra FNs topmøde i Rio i 1992 opfyldt i hvert fald i gennemsnit. Går man bag ved tallene, så bliver miljømålet reddet af sammenbruddet i Sovjetunionen og det kommunistiske Øst- og Centraleuropa. Østtysklands fald har hjulpet Tyskland i den rigtige retning. Briterne har reduceret deres udslip, fordi der er sket et dramatisk skift fra brug af kul til naturgas på ørigets kraftværker. USA har øget sine CO2-udslip. For alle seks drivhusgasser omfattet af Kyotoaftalen har der ifølge FN været tale om et fald i udledningerne på seks procent for de rigeste lande gennem de seneste ti år. Når FNs klimasekretariat alligevel ser sort på situationen, så skyldes det blandt andet, at Rusland og de andre tidligere kommunistiske lande forventes at øge deres udslip frem mod 2010. Krav til USA og EU Det stiller ekstra krav til USA og EU, for selv en stagnation i udslippene er ikke nok til at forhindre en fortsat ophobning af drivhusgasser i atmosfæren. Hvis ophobningen skal bremses, skal der ske markante reduktioner - selv en halvering af de rigeste landes udledninger er ikke nok, for den tredje verden rører på sig. FN oplyser, at udviklingslandene - herunder Kina og Indien - nu står for 38 procent af de globale udslip.