Ny paragraf om børneporno bruges første gang

Lyt til artiklen

En 58-årig tidligere folkeskolelærer fra Skagen bliver som den første dømt efter de ny, skærpede regler om børneporno, som trådte i kraft den 1. juni sidste år. Manden erkendte i kriminalretten i Frederikshavn i dag, at han over en to-årig periode havde været i besiddelse af børnepornografisk materiale, og at han i beskedent omfang havde videregivet materiale til andre. Ransagning Ved en ransagning på mandens bopæl fandt politiet 110 disketter med billeder og videoklip af børn, som bliver misbrugt. Desuden havde manden 309 billeder på computerens harddisk. Endelig fandt politiet billeder gemt under en sofa. Nogle af børnene var helt ned til tre år. Var medlem i 20 klubber Manden forklarede, at han i november 1998 havde fået en internetadresse af en tidligere studiekammerat, og at han siden havde været medlem af 20 udenlandske klubber, hvor man kunne hente børnepornografisk materiale. Der falder dom i sagen torsdag den 26. april.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her