Verden får lov til at svede

Politiken tirsdag: Verden venter spændt på, hvad præsident George W. Bush har tænkt sig at gøre ved USAs enorme udslip af drivhusgasser - og FNs klimaprotokol fra Kyoto. Forhandlingerne om at gøre rammeaftalen fra Kyoto konkret brød sammen i Haag i november, og et påskenyt udkast fra FNs forhandlingsleder, Hollands miljøminister Jan Pronk, kommer kun i ringe grad traditionelle amerikanske ønsker i møde. Udspillet fra Jan Pronk kommer efter en global rundrejse og håbet er nu, at det kan holde liv i processen - et håb, som George W. Bush har gjort sit for at punktere. Dels er han løbet fra et valgløfte om at sætte loft over CO2- udslippet fra de amerikanske kraftværker. Dels har hans administration gjort det krystalklart, at USA ikke ratificerer Kyotoaftalen. Også under Bill Clinton stod det klart, at USAs senat var imod aftalen fra den japanske kejserby. Jan Pronk fastholder i en kommentar, at det vigtigste er, at udslippene reelt er lavere omkring 2010, end de var i 1990, der er det år, Kyotoaftalen tager afsæt i. Med slet skjult adresse til USA, der er dybt afhængig af import af olie, siger Jan Pronk, at »Kyotoaftalen ikke er en spændetrøje, men en støttemekanisme for de lande, der står over for en hjemlig energikrise«. Jan Pronk vurderer altså modsat amerikanerne, at Kyotoaftalen ikke vil hæmme USAs økonomi nævneværdigt. Vil tvinge USA Det nye udspil fra Jan Pronk bygger på samme fundament, der var tæt på at blive opnået enighed om i Haag. Iagttagere ser det som et tegn på, at Jan Pronk efter et besøg i Washington har erkendt det nødvendige i at tvinge USA ud af busken. Med et forsigtigt udspil undgår Jan Pronk også at pirke til sammenholdet mellem EUs 15 medlemslande, og det kan holde liv i ambitioner om en aftale uden USA. Når centrale miljøministre om en lille uges tid mødes i New York i FNs Kommission for Bæredygtig Udvikling kan de derfor skændes videre om, hvor meget CO2-optag i skove og landbrugsområder, der skal accepteres i de enkelte landes regnestykker for de seks drivhusgasser (CO2, metan, lattergas og tre industrigasser), der er omfattet af Kyotoaftalen. Ministrene kan også fortsætte diskussionerne om, hvor stor en indsats de enkelte lande skal foretage hjemme, og hvor store reduktioner der kan klares med investeringer i andre lande. Skove giver plusser Som det tegner sig nu, kan de rige lande ikke få godskrevet lavere udslip ved at bygge atomkraftværker i udviklingslande, men de kan godt få plusser ved at anlægge skove i den tredje verden. Med Kyotoaftalen, som også USA har skrevet under på, har de industrialiserede lande forpligtet sig til at mindske udslippene af seks drivhusgasser med 5,2 procent inden 2008-12. Det lyder beskedent, men for USA betyder det, at udslippet fra kraftværker, industri og køretøjer skal være omkring 30 procent lavere, end det vil blive uden politiske indgreb. Næste officielle klimamøde foregår i Bonn i juli.