Flere kan reddes efter hjertestop

Politiken lørdag: Da hjertet i fodboldspilleren Ståle Solbakken for nylig pludselig stoppede, var hjælpen nær, og det blev startet igen. Han overlevede og hører dermed til det fåtal af mennesker i Danmark, som overlever et hjertestop. »Vi ligger langt bagud i forhold til andre lande. I Danmark overlever omkring to procent, mens det bare i Sverige er op mod 15-20 procent, som reddes«, siger overlæge Jørgen Fischer Hansen, formand for Hjerteforeningen. For at sætte procenten op og få gang i hjertet igen hos langt flere af de 4500 danskere, som hvert år styrtet om med hjertestop uden for et hospital, har Hjerteforeningen lanceret en hjertestartkampagne. Med 10 gode råd - produceret i en lille folder - kan den livreddende førstehjælp læres på kort tid, og ifølge Fischer Hansen er der ikke noget at betænke sig på. »Der vandrer mange historier om, at man redder folk til et liv som totalt invaliderede. Det passer ikke. Hvis hjernen har taget skade, dør folk alligevel. Ved at forsøge at få hjertet i gang med mund-til-næse-metoden og hjertemassage kan man kun gøre gavn«, siger han. Det råd i hjertestartkampagnen er at alarmere professionel hjælp og få ringet efter en ambulance. »Hjertemassagen har til formål at agere pumpe og sørge for, at hjernen får blod og ikke lider skade, mens man venter på ambulancen. Med massage kan der pumpes et par liter til hjernen i minuttet, og det er nok til at forlænge overlevelsen fra fem-seks minutter til 10-12 minutter«, siger hjertelægen, og tilføjer, at det er inden for ambulancens gennemsnitlige udrykningstid på ni minutter. Når ambulancen kommer, bruger redderne en defibrillator til at støde hjertet i gang igen. De fleste hjertestop skyldes flimmer i hjerterytmen, og apparatet nulstiller rytmen og sætter hjertemusklerne i gang igen. »I dag findes defibrillatorer hos de fleste udrykningshold, men vi så gerne, at de også var placeret på steder, hvor der er mange mennesker samlet - på banegårde, i stormagasiner, i Tivoli og slige steder«, siger Jørgen Fischer Hansen, som gerne så apparaterne i politibiler og hos hjemmesygeplejersker. »I hvert fald ville en defibrillator i politibilerne give noget, fordi de mange gange er først på stedet, hvor en person er faldet om«, siger overlægen. Registerprojekt på vej I øjeblikket forbereder Københavns Amt et projekt, hvor alle pludselige hjertestop registreres. Den landsdækkende base skal give lægerne og udrykningsholdene mere indsigt i, hvor og hvorfor hjertestoppene opstår. »Når vi har en stor overdødelighed i Danmark blandt 45-75-årige - der dør faktisk 7000 flere i den aldersgruppe i Danmark i forhold til Sverige - så er en del af forklaringen de ubehandlede hjertestop. Hvis vi bare har den beskedne ambition at redde ikke to, men ti procent, så er det ensbetydende med nyt liv til 400-500 mennesker«, siger Jørgen Fischer Hansen.