En kombination af held og hurtighed reddede for nylig fodboldspilleren Ståle Solbakkens liv. Fodboldklubben FC Københavns læge var til stede på træningsanlægget og kunne give førstehjælp, da Solbakkens hjerte standsede. I statistikkerne tilhører nordmanden dermed de blot to procent, der overlever et hjertestop. Hjerteforeningen skønner, at 4500 danskere hvert år får hjertestop uden for hospital. Kun godt 100 overlever, men ifølge foreningen kan der formentlig årligt reddes omkring 500 mennesker med en forbedret indsats. Gode erfaringer fra Sverige Det viser erfaringer fra udlandet, bl.a. Sverige, hvor overlevelse ved hjertestop kan forøges til godt 20 procent, hvis alarmering, livreddende førstehjælp og professionel assistance fungerer optimalt. For at overleve et hjertestop er det helt afgørende at modtage førstehjælp inden for få minutter. Sker det ikke, kan man frygte, at personen er død, når den professionelle hjælp er nået frem. Problemet herhjemme er, at alt for få mennesker ved, hvordan de skal yde hjælp, hvis de bliver vidne til et hjertestop, fastslår Hjerteforeningen, der holder Hjerteuge fra 23. - 29. april under sloganet 'Hjertestart'. Tilbyder førstehjælpskuser Her skal alle gøres opmærksom på, at hurtig hjælp er altafgørende for at overleve et hjertestop. I ugens løb tilbyder Hjerteforeningens frivillige netværk en række førstehjælpskurser rundt om i landet. Desuden vil der i det meste af landet være aktiviteter i indkøbscentre, på torve og lignende steder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























